Klokken er 10.09. Jeg kom hjem fra byen for fire timer siden, og på trods af overvældende træthed kan jeg simpelthen ikke falde i søvn. Jeg kan knap nok holde mine øjne åbne, men jeg kan ikke falde i søvn. Jeg orker ikke at bevæge mig ud af stedet, men jeg kan ikke falde i søvn. Hvordan er det muligt? For ti minutter siden besluttede naboerne oveni også, at nu var det slut med det der
Det forekommer mig at være meget tidligt på dagen. Posten vækkede mig alt for morgenglad omkring kl. halv ni med en ny bagside til min smadrede iPhone. Den skulle have været her for omkring tre uger siden, og jeg ville helt ærligt hellere have, at den var kommet en anden
…Var det noget, man skulle prøve? Sådan har jeg tænkt en del på det sidste. Jeg er forsigtigt gået i gang med at skifte de dårlige madvaner ud med nogle bedre nogen (ja, igen-igen), men jeg er bare så dårlig til det. Jeg er nemlig sådan én, der spiser mine følelser, og det er ret skidt, når jeg nu også
I går var jeg med S-toget fra hovedbanen til Nordhavn (til ikke-københavnere er det en ret trafikeret rute) midt i myldretiden. Der var absolut proppet, så jeg (og størstedelen af resten af toget) stod op. På Vesterport stod en ung mor med to små børn og en hel del poser på. Hun havde urimeligt svært ved at holde balancen samtidig med,
De råber af dig alle steder. Jeg tror ikke, det er den rigtige måde at gribe situationen an på. Du er jo ikke ondskabsfuld, det er ikke, fordi du gør det med vilje, du har bare enormt meget mangel på situationsfornemmelse. Måske er du autist?
Som Rory siger til Paris i et afsnit af Gilmore Girls, hvor sidstnævnte går all in på batshit crazy
Jeg er det smadreste menneske i verden. Nej nej, dén superlative form findes ikke, men den passer på situationen. I dag tog jeg mig endelig sammen til at tage min cykel til cykelmanden. Til læsere med Alzheimers Light/manglende hjernekapacitet til at rumme tilfældige ligegyldigheder fra mit liv, kan jeg oplyse, at nøglen for en måneds tid siden knækkede af i låsen, og jeg derfor har været
Det nye Photobucket driver mig til vanvid. Jeg sov i dag godt og længe og vågnede fuld af lyst til at blogge en ordentligt sjat. Men det satte Photobucket på allermest irriterende vis en stopper for. Hver gang jeg forsøger at uploade et billede, viser der sig den mest provokerende grønne tommel-op-hånd, der postulerer, at alt er gået efter planen…
Mandag:
Mange af jer har bemærket, at jeg ikke forekommer at være voldsomt aktiv, når det kommer til mit studie. Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har et arbejde ved siden af studiet, når nu jeg ynder at påpege, hvor fattig jeg er. Så nu er det tid til en opklaring. I modsætning til hvad man ellers kunne forestille sig, min sengeelskende,