Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

S-togsetikette/Ghetto-Miriam in Action

I går var jeg med S-toget fra hovedbanen til Nordhavn (til ikke-københavnere er det en ret trafikeret rute) midt i myldretiden. Der var absolut proppet, så jeg (og størstedelen af resten af toget) stod op. På Vesterport stod en ung mor med to små børn og en hel del poser på. Hun havde urimeligt svært ved at holde balancen samtidig med, at hun skulle sørge for, at børnene holdt balancen og holde styr på sin bagage, så med megen møje og besvær bevægede hun sig længere op i vognen i håb om at finde en siddeplads. (Der var selvfølgelig ingen der rejste sig op og tilbød hende deres plads; vi er jo i København.)

Til sidst fik hun mast sig ned på udkanten af en plads overfor en tyggegummismaskende, solbriller-i-overskyet-vejr-bærende, telefonkiggende pige, der efter kort tid kiggede op og på ærkeamerikansk proklamerede: “You know, you’re really being a jerk. You’re squeezing by people, bumping into them, taking up room and you’ve got two little kids. It’s rude. I’m just letting you know. You’re being a jerk.”

Moren kiggede totalt forbavset på hende. Hvad svarer man på sådan noget? Hun nøjedes med at smile høfligt – ville tydeligvis ikke kaste sig ud i en konfrontation foran sine små børn – og lod som ingenting. Hvilket tilsyneladende provokerede amerikanerkællingen yderligere. Efter noget tid åbnede hun i hvert fald sin mund igen: “What are you looking at now? Something behind me? Why don’t you mind your own business?” Moren var endnu mere forbavset. Ingen kom hende til hjælp.

Jeg stod et stykke væk med åben mund og polypper. Hvad er det for en måde at opføre sig på? Når man kører i et S-tog i myldretiden, så tager man alt med et gran salt. Man får en rygsæk i hovedet, bliver trådt over tæerne og ligger står i ske med vildt fremmede. Sådan er det, og kan man ikke tage det med et smil, så kan man i hvert fald lade være med at spy sin harme udover tilfældige, stressede mødre.

Som vi nærmede os Nordhavn, blev jeg mere og mere hidsig på amerikanerkællingen, der sad og småbandede for sig selv ned i sin telefon. Da jeg skulle ud, valgte jeg derfor at gå forbi hende, stoppe og sige: “You know, every single person who just overheard that conversation, or should I say monologue, thinks you’re the jerk.” …Pause mens damen opfattede, hvad der skete, og jeg bare fortsatte mod udgangen. Så råbte hun efter mig: “Oh really? Oh, and you just had to say that as you were walking out…” Hun bandede efter mig (jeg er tilsyneladende en motherfucker), men jeg havde på ingen måde tænkt mig at stoppe og have en meningsløs diskussion med Satans yngel, så jeg overvejede kort, hvordan jeg mon kunne pisse hende mest af i de sekunder, der var tilbage, inden jeg var ude af toget, løftede min hånd, lavede en talk to the hand og sagde “Whatever bitch, nobody cares…” 

Som dørene lukkede, kastede jeg et hurtigt blik op mod vinduet og nåede lige at fange et glimt af nogle småfnisende passagerer, inden jeg satte kursen hjem med et smil på læben. Hvem har nogensinde sagt, at der ingen fordele er ved at se dårlige, amerikanske realityprogrammer…?

Kommentarer (17)

  • Haha, hvor er du fantastisk. Havde aldrig turde konfrontere hende. Prøvede engang at konfrontere en larmende flok teenagere i et tog fra KBH til Århus, men de havde en del attitudeproblemer (tror måske de var den danske version af amerikanerkællingen?), så siden da har jeg bare sukket dybt og bandet for mig selv, når folk har været nogle idioter. Hvordan får jeg dit mod?!

  • Hvor er du bare fucking sej! Det er fedt at der findes mennesker som dig, der rent faktisk gider/tør sige noget, til sådan en idiot som hende. Pisse sejt.

  • Damn hvor er du sej! Jeg var selv med et tog den anden dag hvor der var nogle som ikke opførte sig særlig pænt overfor mig – to gamle fordrukne damer with an attitude – , men jeg prøvede bare at ignorere dem. Jeg synes i hvert fald at det var mega godt gjort (:

  • Hvor overraskende at høre en amerikaner gøre sådan. Jeg bor i NYC hvor jeg dagligt kører i tog og selv efter et par år i byen bliver jeg stadig glædeligt overrasket over hvor ofte folk udviser høflighed og hjælpsomhed i togene. Næsten alle rejser sig for ældre og gravide og de fleste mænd rejser sig for kvinder. Men hende der, hun må jo helt klart være fra en by hor man primært kører i bil 🙂

  • Jeg er helt enig. Amerikanerne er sædvanligvis enormt høflige. Det er heller ingen hemmelighed, at jeg selv er svært begejstret for USA og dets indbyggere, men hende her, hun var eddermame en fuser!

    Btw, vældig jaloux på din bopæl! 🙂

  • Eek! Nej, grupper skal man holde sig fra. Især teenagere. De bliver bare mere flabede og provokerende i grupper…

    Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det mod. Jeg fik bare nok!

  • Tak! Det sker helt ærligt heller ikke så tit, så jeg bliver også altid lidt stolt, når jeg rent faktisk får tæsket mig selv til at reagere på sådan nogle situationer. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.