Min krop opfører sig sært. Jeg har afsindigt ondt i den der sektion, man ikke helt kan finde ud af, om er det nederste af maven eller det øverste af underlivet. Det sådan stikker, nærmest. Så jeg ligger en hel del stille. Normalt ville jeg spørge Google om hjælp, men man skal ikke google sygdomssymptomer, med mindre man savner at gå og
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger”
Ugh. Jeg føler mig virkelig psykisk drænet i disse dage. Efter en dejlig sommer fuldstændig fri for bekymringer, kommer alting pludselig væltende ind over mig på én gang. Studie, behandling, rådden økonomi – én stor pærevælling af pres, jeg ikke kan få fjernet fra over mit hoved. Som det utroligt voksne og modne
Hvis Frank var tyk…
Det her indlæg har været undervejs et stykke tid, men jeg har været lidt iffy omkring, om det virkelig var noget, der var nødt til at blive skrevet i dag, hvor kvindesamfundet flyder over med elsk-dig-selv-som-du-er-opfordringer. Og så læste jeg en kommentar på blog, der gjorde mig mega pissed. Mega-mega pissed. Den gik ca. sådan her: Pige, der måske vejer
Jeg er glad for at kunne berette, at Frank er hjemme igen, så I kan godt ånde lettet op! 😉 Klokken lidt over fem i morges opgav jeg at falde i søvn og listede mig udenfor, hvor jeg forsigtigt prøvede at kalde ham til mig. Det tog kun en håndfuld sekunder, så
I takt med at bloggen stiger i popularitet (happy happy, joy joy!), får jeg flere og flere henvendelser fra nye eller potentielt nye bloggere, som vil vide, hvordan man starter en succesfuld blog. Nu er det ikke, fordi jeg anser mig selv som værende ekspert på området, men jeg har trods alt været i gennem en blogopstart og er desuden erfaren bloglandbeboer,
Såeh, Kate formerly known as Middleton ligger angiveligt i skrivende stund på et hospital i London og er ved at skubbe Englands kommende tronfølger ud af sin tissekone. Og verden er blevet sindssyg. Det er åbenbart vores allesammens baby, og jeg er altså overhovedet ikke klar til at blive forælder. Og da slet ikke til et barn, som allerede før
Efter en helt horribelt lang togtur med forsinkelser, skræppende teenagere, solen konstant bagende ind igennem vinduet og en storsnorkende genbo, er Frank og jeg omsider ankommet til Randers. Efter lidt tiltrængt føde, (og endnu fem mislykkede forsøg på at komme igennem forpulede niveau 79 i Candy Crush!) tog jeg Frank med på tur i haven,
