Den pokkers kammertone

Engang imellem får jeg at vide, at jeg er dårlig til at tage imod kritik. Og hvor det helt bestemt er rigtigt, og jeg også flere gange har både erkendt og gjort grin med, at det er tilfældet, så vil gamle læsere også vide, at det er et område, jeg har rykket mig enormt meget på.  Jeg føler dog behov for at understrege, at bloggen her aldrig kommer til at adoptere en “kunden har altid ret”-politik. Det er min blog. Mit projekt, mit fristed, min baby. Jeg betragter den personligt ikke som en forretning, for jeg tjener lige præcis ingen penge på den. Tværtimod har jeg udgifter ved at have den kørende i form af fx eget domæne og lagerplads hos Photobucket. Misforstå mig endelig ikke, jeg elsker, at der reelt er folk, der har lyst til at læse med. Jeg forstår det ikke helt, men jeg er meget, meget taknemmelig over det. Og jeg sætter utroligt stor pris på det. Men hvis jeg ikke skal ende med at miste mig selv og min glæde ved at blogge, så er jeg nødt til at køre bloggen på mine præmisser, hvilket betyder, at der ind imellem opstår uenigheder mellem mig og nogle læsere. Jeg er gået fra at se al kritik som et personligt angreb til at være helt vildt glad for konstruktiv kritik. Det er feedback, jeg kan bruge, som kommer fra folk, der vil mig og bloggen det bedste, og som ikke er ude på at jokke mig over tæerne bare fordi. Det er ord, der er lagt omtanke i, og som fortjener at blive hørt og reflekteret over, uanset om jeg ender med at tage dem til efterretning eller ej. Der er nogle bloggere, der er helt vildt gode til at tage nederen kommentarer med et smil og svare dem i en pæn og ordentlig tone. Som fx dengang en læser forlod Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES med ordene “Du er så selvoptaget, selvmedlidende og intetsigende,” og Cathrine forvandlede svadaen til et rigtig fint og selvreflekterende indlæg. Mig? Jeg var nok spasset skråt på den kommentar. Nogen havde seriøst besluttet sig for at gå ind i mit allerhelligste og pisse ud over det hele. Jeg synes faktisk, det er enormt respektløst over for både bloggeren og den enorme mængde tid, der lægges i en blog. Så nogle gange har jeg ikke lyst til at tage det med et smil. Nogle gange har jeg lyst til at gøre opmærksom på, når jeg synes, en nederen kommentar er nederen. Det får jeg tæsk for ind imellem. Det er okay. Man må godt synes, at jeg er en strid kælling, der alt for nemt bliver tøsefornærmet, men det er et af de steder, hvor jeg insisterer på at holde fast i, hvem jeg er. Jeg bliver nemt såret over negative kommentarer, der er ukonstruktive, fordi de jokker på noget, jeg lægger meget arbejde i, og som jeg  faktisk er stolt af. Og ofte lader det til, at der ikke er blevet tænkt over, at det er tilfældet. At jeg sidder i den anden ende og bliver trist. Sagen er jo den, at man altid kan ytre sin feedback på en ordentlig måde, hvis man lægger bare en lille smule omtanke i sine ord. Der er ingen grund til at skrive “Hallo, kan du kun snakke om katte nu, eller hva’? Det er pissekedeligt!” når man i stedet kunne have lagt en kommentar, der lød:

“Der har været rigtig mange indlæg om katte på det sidste. Jeg interesserer mig ikke så meget for dyr, så jeg vil rigtig gerne

Læs mere

Toppen af bloggen 2014

Traditionen tro (eller, jeg startede vist med det sidste år, så tradition er måske lige gavmildt nok) kommer her en oversigt over de fem mest læste indlæg på bloggen i år. Der er overraskende nok ikke helt så meget drama, som man kunne forvente, men lidt har vel også ret… 😉

1. På førstepladsen finder vi temmelig bizart 

Læs mere

Oh, the drama!

Når man tænker på alle de emner, vi har været igennem – mord, selvmord, voldtægt, kriminalitet, stoffer, druk, hor og bussemænd – så må jeg nok ærligt erkende, at jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at det var hemmeligheden om, at en person syntes, en baby var grim, der ville få folk op ad stolene!

Jeg

Læs mere

Juni 2013

Så forsvandt juni, og det er tid til endnu et flashback til sidste år på bloggen. Jeg ved godt, det er kliché at råbe op om, hvor hurtigt tiden går, men holy fuck, hvor går tiden hurtigt!

I juni 2013…

…Gav jeg mit bud på, hvilke af nutidens tendenser vi kommer til at være rigtig flove over i fremtiden.

…Præsenterede

Læs mere

10 nederen ting ved at være blogger

1. Frygten for at gå udenfor med tømmermænd/morgenhår/pandaøjne fordi det jo kunne være, nogen genkendte en!

2. Når et indlæg, man har brugt en evighed på, får ingen respons, mens et indlæg, man har brugt tre minutter på, ender med at blive vildt populært

3. Hit and run-kommentarer. Oftest lagt af en anonym person,

Læs mere

Maj 2013

Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.

I maj 2013…

…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.

…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i

Læs mere

Januar 2013

Jeg var godt nok vred sidste januar. I hvert fald er de fleste af de substansfyldte indlæg fra den måned proppet med brok, eder og forbandelser. Men hva’… Det er jo, derfor I elsker mig, ikke? 😉

I januar 2013…

…Undrede jeg mig over de sære vaner, nogle bloggere tillægger sig

…Opfordrede jeg til

Læs mere

Toppen af bloggen

Det er i dag den 30. december, hvilket betyder, at jeg traditionen tro skal til familietamtam nummer to på lige så mange dage. Den 29. har min mormor nemlig fødselsdag, og den 30. havde min farfar fødselsdag, så de to dage er hvert eneste år proppet med akavet smalltalk og proletarmad for fuld skrue, mens vi ihærdigt prøver at komme hinanden ved.

I mellemtiden har jeg smidt en lille top fem

Læs mere