Det er meget meta, det her indlæg, for jeg er lige kommet ind af døren, og jeg vil vildt gerne blogge, men jeg aner ikke, hvad jeg skal blogge om. Omvendt er der tre kvarter, til min mad er færdig, så et eller andet må og skal ud i cyberspace. Og sådan var det, jeg tog mig selv i mentalt at gennemgå den liste af indlægstyper, jeg plejer at ty til, når inspirationen halter allermest.
Burde måske lige have overvejet, hvor mange indlæg det ville tage at besvare alle jeres spørgsmål, men nu kører vi altså på – næste indlæg bliver også det sidste. Jeg synes nu faktisk ellers, det er noget så hyggeligt, det her. Men der er jo heller ikke traditionelt så meget fokus på mig, ahem. 😀 Læs også første, anden, tredje, fjerde og femte del af mine besvarelser.
Caroline
Indlægget er sponsoreret af Roccamore.
Det er liiiige ved at være tilladt at fejre julen, og det skal fejres! Tirsdag d. 29/11 kl. 16.30 (plus/minus) vil Roccamore og jeg derfor gerne invitere til julehygge på Nørrebro med alt det allerfineste fra højtiden. Der bliver noget med gløgg og kulhydrater. Der bliver mulighed for at se og
Anne Kathrine spørger: Hvordan ville du have det med at flytte på landet aka ud af København på et tidspunkt? Er non-København totalt no go eller kalder landet nogle gange?
Lige nu elsker jeg København, men jeg er ikke totalt afvisende over for idéen. Der er også noget virkelig fint ved masser af plads, stilhed og grønt overalt.
Hvad er dine tanker om at få børn?
Det har jeg svaret
Tine spørger: Jeg synes ofte at finde, at du ikke svarer på de kommentarer, som du modtager – er det fordi du finder kommentarerne kedelige, tager det for lang tid, glemmer du det eller eller eller? (Må dog tilføje, at du er begyndt at svare flere i de seneste indlæg.)
Med undtagelse af fx hemmelighederne og WTF, hvor kommentarerne jo ikke er rettet mod mig, så svarer jeg altid på
…Og nogle gange får man sådan en bunke her. “Sut yo-yo din fede fersken”. Hahaha! Jeg græder af grin! Folk er så pissemærkelige, altså! 😀
Læs de første to svarindlæg her og her.
N spørger: Hvad siger dine forældre til dit bloggerliv?
De er fuldstændigt opbakkende. Heldigvis. De er mest af alt enormt glade for, at jeg har fundet noget, jeg elsker, og at jeg kan leve af det. (Det er jeg i øvrigt også.)
Hvem var du i din gamle folkeskoleklasse? Klovnen, drengepigen, enspænderen eller noget helt fjerde?
Jeg var hende, der snakkede
Jeg planlægger at besvare alle spørgsmål – med undtagelse af dem, der går igen eller ligner andre til forveksling. Først indlæg med besvarelser kan findes her.
Sara spørger: Hvad blev der af det der hårprojekt? Skulle du ikke noget nyt og modigt?
Det er ikke dødt endnu! Der skete bare det, at jeg jo i mellemtiden gik selvstændig og dermed blev røvfattig, og frisøren er ikke
I’m nothing if not a fast mover! Eller, det er jo så løgn, men I har allerede lagt 55 kommentarer på gårsdagens spørgerunde-indlæg, og jeg er lige ved at dø efter at komme til at tale om mig selv, (hvad jeg jo ellers aldrig gør!) så vi kan lige så godt gå i gang. Jeg nupper dem bare i kronologisk
Der er blevet spurgt (læs: Én person har spurgt), om det ikke snart var på tide med en spørgerunde, og det kunne jeg egentlig godt se det fornuftige i. Dels er det over et år siden, vi sidst havde en, og dels er der sket helt åndssvagt meget siden dengang. Plus, I ved, muligheden for at køre rendyrket ananas i egen juice er altid uimodståelig for bloggere. 😉
Jeg er ikke sådan voldsomt