Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker
Som altid var I knaldgode til komme med jeres holdninger, da jeg i går løb tør for tudekiks og i stedet sprøjtede alle mine usikkerheder ud over jer. TAK for det. Selvom noget af det kan være lidt blandede reaktioner (nogle ville have mere Frank, andre var enormt trætte
Der er lutter lækre mænd på bloggen i dag!
Som blogger er det ikke rigtig badass at indrømme, at man holder øje med sit antal af followers på Bloglovin. På trods af at der er rigtig mange andre måder at følge blogs på og rigtig mange læsere, der benytter sig af disse, så er Bloglovin så populært et redskab, at man alligevel godt lidt kan måle sin fremgang derigennem. Men det er ikke
Nogle gange overvejer jeg, om der er folk inde hos diverse PR-firmaer, hvis job det er bare at sidde hele dagen og læse blogs. (Og kunne jeg i så fald få et sådant job? Tak.) Har I ikke lagt mærke til, hvor fortvivlende ofte det sker, at en (top-)blogger brokker sig over, at de mangler/ønsker sig et eller andet ih og åh så meget, og bibbidi-bobbidi-boo,
Frank (i en kasse!), fordi I sikkert har savnet ham. Han er ellers røvsur i øjeblikket, hvis instagram-følgere har undret sig over de manglende billeder af ham…
Konkurrencen i blogland er hårdere end nogensinde. Det er pærenemt at oprette en blog, men det er bragende svært at blive opdaget af de ellers virkelig mange bloglæsere ude i landet.
Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger”
Nogle af jer har nok hørt det her, men til de, der ikke render med sladder i blogland, er her lidt info: Femina afholder blogawards! Og så kan man jo godt krympe sig lidt med tanke på, hvad der skete sidste gang, nogle forsøgte at holde hurra-for-os-fest i blogland. Yikes.
De gode nyheder er i imidlertid at kategorierne er som følger:
Kategori #1 : Blogindlægget,
Jensen er allerede i gang igen. I ved, hvad det betyder…
Det her indlæg kommer til at give massivt backlash. Og det er jeg okay med. Eller, det vil sige, jeg vil naturligvis helst være fri og modtage udelukkende likes og stående bifald, men sådan fungerer verden ikke, og budskabet bag er vigtigt nok til, at jeg vil udgive det, selvom det fra et PR-mæssigt synspunkt nok ikke er klogt.