Det kommer næppe bag på nogen, at jeg er svært begejstret for serier. Det kommer næppe heller bag på nogen, at det ikke er ny dille. Åh nej, jeg har altid været faretruende glad for det stads, og dengang man ikke kunne streame, som det passede en, hvor man altså skulle sidde foran fjernsynet tirsdag kl. 20, hvis man ville have det nyeste afsnit af Dawson’s Creek med,
Når man har store planer om at lave de her indlæg engang hver tredje måned-ish og opdager, det sidste kom ud i 2018… Det der med at følge mine embitioner til dørs. Det er ikke min stærke side! 😀
Her er nogle ting, jeg mægtig godt kan lide for tiden:
– “Kvinden mellem os” af Greer Hendricks og Sarah Pekkanen. (Anmeldereksemplar og dermed reklame). Det her er den
Så. Formålet med det her indlæg var at finde noget let og luftig underholding til de mange aftener på sofaen. Der findes et stort udvalg af romantiske komedier derude, men mange af dem har vi efterhånden set til uigenkendelighed. Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig sætter stor pris på at gense Notting Hill eller Bridget Jones på for gang nummer halvanden million, men med hjælp fra
(Længselsfuldt genbrug af tidligere billede fra en varm sommerdag, på grund af isolation og dermed mangel på fotograf).
Annonce for Mofibo.
“Du er den der nederen type, der går ud af biografen og brokker dig over, at filmen ikke var lige så god som bogen.” Det sagde min søster til mig (åh, søskendekærlighed!) engang for mange år siden – halvt i sjovt, halvt i alvor
Det havde været mere tjekket, hvis det her indlæg havde været ude i går – fredag d. 13. – men jeg fik det altså ikke færdigt i tide, for jeg er ikke en tjekket person. Bedre sent end aldrig.
Jeg elsker et godt gys, men jeg er meget specifik med, hvad det helt præcis vil sige. Jeg kan fx ikke udstå torture porn á la The Texas Chainsaw Massacre, og hvis man bygger sin skræmmeeffekt
Annonce for Cocopanda
Dagens indlæg bliver straight up nogle af mine yndlings-anbefalinger. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg sætter en stor ære i at være en god tipper. Om det så gælder den nye Ben & Jerry’s, amerikansk shopping, gode bøger eller Netflix’ nyeste satsning. Hvis jeg elsker det, så bliver tippet videregivet! I dag gælder det hud, hår og
Jeg negligerer helt ærligt ofte dokumentar-genren på mine streamingtjenester, fordi der ikke er noget, der kan få mig til at føle, jeg har spildt min tid, som hvis jeg er nødt til at give op halvvejs inde i en dokumentar, der bare ikke har formået at fange min opmærksomhed. Men når en dokumentar er god, er den til gengæld på mange måder i stand til at få mig meget mere op at ringe
(Den her kjole var til gengæld et fremragende køb og er sat ned til 149 kroner – reklamelink).
Det er lidt en klassiker som bloggertype at lave indlæg, hvor man smider om sig med anbefalinger. Og helt generelt bryster jeg mig også at være en god tipper. Jeg tipper om nye snacks og gode tilbud og fremragende serier og litterære favoritter og Miriam-kjoler. Jeg tipper i nærmest
Annonce for Mofibo.
Mit sidste nytårsforsæt i rækken er at afsætte mere tid til bøger. Se, det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er svært glad for litteratur. Det vidner både min uddannelse, min bogreol og mange af mine reference-jokes om. Men i år 2019 læste jeg mindre, end jeg normalt ville gøre. Jeg faldt i skærmfælden. Og med ‘skærm’, mener jeg ikke alt det fine,
Der findes virkelig, virkelig mange julefilm. Og de er meget varierende i kvalitet. Der er dem, man skal se, før det rigtigt kan blive jul og dem, man lige timer aftenhyggen til, når de alligevel er i fjernsynet, og dem, man sætter på, fordi man alligevel ikke har noget bedre at tage sig til, selvom man har luret hele filmen, før første scene er slut. Den sidste kategori er ikke