1. Jeg har fået nyt tæppe. Det er pænt. Det fik lov til at ligge helt fint og hvidt på gulvet i to døgn, før Frank besluttede sig for, at det var et godt sted at kaste op.
2. Jeg har også fået nye tallerkner. Der røg en i svinget, før jeg overhovedet fik vasket den op en eneste gang.
3. Efter at have boet i min lejlighed i snart otte år, er jeg for første gang nogensinde begyndt at
Min suverænt største frygt er at blive levende begravet. Jeg har en sær forkærlighed for horrorfilm, og hver gang nogen bliver slået ihjel på stadigt mere makabre måder, tænker jeg altid, at de i det mindste ikke blev levende begravet. Jeg var lige ved at kaste op, da jeg så Buried, hvilket i retrospekt måske heller
Folket har råbt på mere Frank, og mere Frank skal I få. Det her indlæg bliver plat og pinligt, det kan I lige så godt acceptere. Andre kæledyrsentusiaster vil dog muligvis kunne nikke genkendende til et punkt eller to. 😀
Frank, foran køkkendøren: “Brrræææhhh?!”
Mig: “Nej, nej, klokken er kun fem. Det er altså slet ikke aftensmadstid endnu.”
Mig: “Hvor
Jeg ved ikke engang, hvordan vi første gang hørte om det, men det er en af de der ting, vi har talt om at gøre i årevis. Engang imellem ville emnet af uransagelige årsage komme op, og vi ville sige: “Ja mand, det skal vi også en dag!”, men vi kom aldrig videre med det. Et år gav jeg sågar min søster et gavekort på en tur i den tro, at vi så ville få lettet røven(e),
Glædelig hemmelighedstorsdag! Til info har er jeg som noget nyt begyndt at udgive en bonushemmelighed fra arkiverne, der aldrig tidligere har set dagens lys. Det foregår hver torsdag på min Instagram, hvis man er interesseret. 😀 Husk som altid at være med til at holde hemmelighedsfesten kørende med jeres egne indsendelser. De modtages helt anonymt lige her.
Det er noget med, at håbet er det sidste, der dør. Og jeg har altid bag sarkasmen og kynismen vedholdt at være en håbløs romantiker. Men jeg er bange for, at jeg langsomt er ved at nå et punkt, hvor jeg ikke længere er romantiker, men bare håb-løs.
Ser I, det værste ved dating er ikke cringey Tinder-beskeder, uopfordrede dick pics og akavede dates. Det er det, der er sjovest at skrive
Vi snupper selvfølgelig (mindst!) en uge mere med det her emne. (Anonyme) indsendelser modtages lige her. Første indlæg med samme tema kan læses her.
Hvis man er typen, der antager, at alle bloggere griner hele vejen ned i banken, så vil man nok fnyse forarget af det her indlæg, men så er man heller ikke den intenderede målgruppe. Sagen er nemlig det (ret spektakulære), at jeg relativt ofte får kommentarer fra læsere, der gerne vil vide, om der er måder, hvorpå de kan være med til at støtte en blog(ger), som måske ikke hører
1. Mine forældre er nu flyttet, men det betyder ikke, at oprydningen er slut, og således fik jeg forleden melding om, at mine gemte barndomsbamser var på vej videre ud i verden. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade det passere uden stor ståhej, men så kunne jeg alligevel ikke helt bære at skulle af med dem allesammen. Brunbamse og Laila kunne mit barndomshjerte simpelthen ikke svigte.
2.
Reklame – indlægget er fyldt med affiliatelinks.
Foråret kom fra den ene dag til den anden, og det er, som om jeg hvert eneste år opdager, at jeg er fuldstændig uforberedt. Ikke på solen eller de varmere temperaturer, men jeg mangler på en eller anden måde altid en overgangsjakke. Forleden gik jeg en tur ned til Langelinie, som er en af mine foretrukne destinationer i sommerhalvåret,