Madfavoritter til sensommeren
Frode og jeg skal have den gode tomatsauce til aftensmad. For hun har ikke prøvet den, og jeg omvender verden én ad gangen, indtil alle ved, hvor fantastisk den er. Selvom den er nemmere end nem, er jeg altid lige nødt til at slå den op for at genopfriske ingrediensforholdene, og det resulterede i, at alle mine andre opskrifter poppede op, så dette indlæg er essentielt en masse links til mine personlige favoritter gennem tiden, der er svinegode på denne tid af året. Foodinspo, om jeg må være så instagram i min formulering. 😉
Jordbærisen er min ultimative barndomsfavorit og har den fordel, at man ikke skal bøvle med æg. Den anden is er halvt Ben & Jerry’s, halvt Miriam og indeholder vidunderligt knasende valnøddebrittle.
Ørred er min favoritfisk, og jeg knuselsker den med en simpel sommersalat. Fx den med hytteost eller den med asparges. Den snaskede omgang mad på det tredje billede er en favorit helt tilbage fra 2014, som Jamie Oliver har lært mig. Det er afskyeligt godt og fungerer sågar fremragende som restmad.
Vi runder af med 2 x kage. En klassisk jordbærtærte, hvor der, som det sig hør og bør, er væsentligt mere snask end bund. Den danske jordbærsæson var topfesen i år, men der er stadig gode bakker at hente fra fx Holland. Til sidst mine yndlingsmuffins med blåbær, som igen er uden æg, hvis man ikke kan tåle den slags.
(Thomas Mygind-stemme:) Sæt i gang!
Cecilie
Nøj! Det ser jo møj lækkert ud alt sammen 😍😋
MiriamsBlok
Tak!
Xenia
Det ser så lækkert ud det hele! Bliver jo helt sulten nu. 😀
MiriamsBlok
Du starter bare fra en ende af! 😀
Jenny
Hej Miriam
Flere opskrifter tak, det ser så godt ud, men på den realistiske måde.
MiriamsBlok
Det er noteret! 🙂