Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Restmad á la Jamie Oliver

Først og fremmest: Er du så færdig, hvor er I aktive på hemmelighedsfronten. Det første indlæg fik i dén grad sat gang i produktionen hos jer, det er helt overvældende! Tusinde tak! Til dem, der missede updaten, er det altså nu muligt at indsende så mange hemmeligheder, man vil (her). Til de endnu tvivlende skal jeg lige understrege, at det vitterligt er 100% anonymt. Jeg kan ikke engang se, hvor i landet I er. I know nothing (Jon Snow).

Jeg tænker at smide hemmelighedsindlæggene af sted ca. en gang om ugen – måske lidt hyppigere her i starten, hvor nyhedsværdien er høj og, som Heidi foreslog, måske lave en widget eller noget ude i siden, så I altid lige kan smide en ny bekendelse af sted, hvis I føler for det. Derudover har indlæggene fået deres eget tag (hemmeligheder), så man altid kan finde dem samlet. Nu må vi så se, om vi kan holde konceptet kørende i længden. Lige umiddelbart virker det heldigvis til at være en succes! 🙂

Aaaanyway, det her skulle egentlig være et opskriftindlæg, så nu skifter vi lige emne. Det her er den eneste form for biksemad, jeg spiser, men den er til gengæld også fænomenal. Det er ikke oprindeligt beregnet til at være en restopskrift, men jeg bruger den ofte som sådan, fordi ingredienserne er både få og sædvanligvis noget, jeg ligger inde med.

Oprindeligt kræver opskriften egentlig kyllingelår, men nu lå jeg lige inde med resten af en stegt kylling fra dagen før, så den pillede jeg i stykker og smed på en pande sammen med en omgang kogte kartofler og cherrytomater behandlet som beskrevet af den gode Jamie O. På med en pæn gang olivenolie, salt og peber – frisk oregano måtte jeg se langt efter, men man kan også sagtens undvære. Jeg foretrækker i øvrigt også timian eller rosmarin. Det hele varmes op og kastes lidt rundt i panden, til olien er godt fordelt, derefter skal det ned i et fad og ind i ovnen 20-30 minutter. (Det er ikke nødvendigt med 40, som der står angivet.)

Det kan virke lidt sært, det der med at skulle smide en i princippet færdigtilberedt ret ind i ovnen, men der sker det, at tomaterne bliver bløde, og saften derfra blander sig med saften fra kyllingen og olien, og det hele bliver én lækker, sticky omgang smag-godt. Nemt og lækkert og muligvis definitionen på comfort food… For ikke at snakke om meget acceptabelt prismæssigt mine medstuderende! Jeg kylede en gang bønner ved for at få noget grønt på tallerknen, men en salat eller lignende ville også være fint til.

Ikke verdens smukkeste ret (lidt ligesom min oste-tomat-pasta), men smagen er i top! En virkelig nem og lækker lille ret, som er ideel til restmad. Velbekomme! 🙂

Kommentarer (4)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.