Der findes to slags talende togmennesker. Dem, man godt gider tale med, og dem, man ikke gider tale med. Jeg rendte ind i begge dele i dag på verdens længste lokalrejse takket være orkanstormen. Jeg har ellers ikke haft beef med mandagens glade blæsevejr før nu. Min cykel væltede, og ded var ded. Indtil min normalt stille og rolige torsdagstur til Hillerød forvandlede sig til et
Nu hvor november kun er to dage væk, tør jeg godt lade lidt af min juleentusiasme smitte af på bloggen. De af jer, der hænger i fra sidste år, kan måske huske, at jeg er lidt af en juleidiot. Jeg kan så godt lide, at vi får et afbræk fra verdens kynisme og i den ene måned i det mindste kan lade som om, at verden er et rarere sted
Jeg har en fornemmelse af, at jeg vist ikke er den mest spændende af bloggere i disse dage, men min krop er lidt brudt sammen – hjerne inklusiv. Jeg tilbringer det meste af dagen med at sidde meget stille (fordi nakken gør naller), indtil jeg uundgåeligt når et punkt, hvor jeg skal nyse (fordi der vist er noget influenza – eller forhåbentlig bare
1. Bridget er forsinket, fordi mine tømmermænd var så slemme i går, at jeg flere gange var overbevist om, at jeg var ramlet ind i noget Roskilde-syge også.
2. I skrivende stund rumler min mave uhyggeligt dramatisk, og mit køleskab virker ikke til at kunne afhjælpe situationen – med mindre nogle af jer har en god idé til, hvad man kan lave
Klokken er halv fire. Eller halv fem. Måske. Jeg er ikke så stærk i, hvilken vej urene skal skubbes, så det er ret fint, de klarer den slags selv. Moderne teknologi og den slags. Jeg er netop kommet hjem fra byen og har indtaget en McFeast menu og en halv cheeseburger. Frank spiste den andel halvdel. Til dem, der ikke ved det, køber jeg helt bevidst en burger
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=8DNQRtmIMxk]
Skyldneren kom rent faktisk forbi i dag. Med mine sidste penge. Og bobler. Hallo! Så er der både noget at fejre og noget at fejre med! Og penge til rent faktisk at tage i byen for, så jeg slipper for at stå
Såeh, det viser sig, at hvis man anklager sine læsere for ikke at have humor, så skrider de fra én. Der kan man bare se. My bad. Men hej til jer, der er tilbage! 😀
Jeg får gæster i aften og prøver desperat ikke at gå i gang med den store rengøring. Min psykolog siger, at min sygelige perfektionisme kommer af et desperat ønske om
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
Jeg hader mine nye genboer. Det er en gruppe unge mennesker (sagde hende den 80-årige), og det er stensikkert deres første lejlighed sammen. Men det er overraskende nok ikke larmen, der generer mig. Det er rygningen. Men hov, tænker I nu, hører Miriam ikke selv til generationen, hvor det nærmest var obligatorisk at begynde at ryge i forbindelse med sin konfirmandforberedelse? Og jo, det gør
– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.
– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i