Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg hader mit liv

Okay, okay, jeg vedkender mig, at overskriften måske er lidt voldsom, men lige nu er jeg altså unægteligt virkelig træt af at være mig.

I går var ellers en god dag. Skyldneren kom rent faktisk forbi med penge til mig. Dog ikke dem allesammen, selvfølgelig. Vi kan jo ikke have, at jeg kan få lov til at kyle ham ud af mit liv for good, men nok til, at jeg fik lidt mere tålmodighed og i øvrigt ikke følte mig som verdens fattigste. Om aftenen tog jeg på Dalle Valle, spiste burger og drak bobler. Tog hjem og kværnede et par afsnit af Grey’s, inden jeg gik i seng. Så vidt, så godt. Alles in Ordnung.

Vågnede i dag med temmelig ondt i skuldrene, fordi jeg åbenbart er begyndt at sove lidt mærkværdigt, men det er, hvad det er. Jeg rakte som altid ud efter min elskede computer, men da jeg trykkede på tænd-knappen, gav den nogle sørgelige blink fra sig, og det var det. En time senere, efter ihærdige forsøg på genstart og trykken på tilfældige knapper, vil den ikke engang blinke mere. Stendød.

Så derfor bryder jeg nu min egen regel om ikke at mobilblogge. Og prøver. Selvom jeg ikke kan finde ud af det. Men det bliver uden billede, for det er for kompliceret til mine mobilbloggeevner, og hvis nogle af ordene er volapyk i sammenhængen, så er det sandsynligvis autocorrect, der har været på spil. Jeg undskylder dybfølt over for sprognørderne derude.

Anyway, udover at brokke mig og nasse medynk, så var pointen med dette indlæg at høre mine medkøbenhavnere, om der er nogen af jer, der kender et godt computerreparationssted? Essensen er selvfølgelig, at det skal være røvbilligt, for mentalt har jeg jo allerede shoppet alle skyldnerens penge væk, og jeg vil gerne kunne gøre i det mindste noget af den fantasi til virkelighed…

Kommentarer (12)

  • Nu ved jeg ikke, hvad i dine øjne er billigt, men jeg mener, at hos Thors it (www.thors.it) koster det vidst 500,- DKK for en arbejdstime, udover det, skulle det være lyn hurtig betjening man får der, så man slipper for at vente i måneder. Det er i hvert fald væsentlig billigere end f.eks. Expert, hvor jeg fik fikset min tablet for 2600 DKK, og det tog over en måned. Øv. Desuden ligger Thors It i Vanløse, man kan tage dertil med 2A.

    Håber, du får computeren ordnet, der er altså intet værre end at undvære sådan en kær én.

  • Øv sådan noget lort! Håber du får det ordnet – ellers kan jeg godt holde ud at vente lidt på flere indlæg, hvis det er til besvær 😉

  • Måske Comnuit på Frederiksberg. De er hurtige til at svare på mails, så du kan jo altid indhente et tilbud 🙂 Hvis du googler dem, finder du deres hjemmeside 🙂

  • Okay, skide surt med din computer. Min næsten nye lavede samme trick i sidste uge, og ville ikke engang lyse eller reagere på NOGET (åh, gru!) og var på vej med den til tekniker, indtil min kloge kammerat foreslog at jeg prøvede at pille batteriet ud af den, og trykke på powerknappen i 30-60sek, isætte batteri og strømstik og forsøge at genstarte.
    Noget med noget i systemet der skal aflades.
    Afprøvede det så, og det virkede fandme så! Prøv det engang, kan vel ikke skade!!
    Som fast læser af din vidunderlige blog er jeg desuden overbevist om at de penge er langt bedre givet ud på et par killer-stilletter! 🙂
    håber skidtet virker igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.