Nogle af jer har nok hørt det her, men til de, der ikke render med sladder i blogland, er her lidt info: Femina afholder blogawards! Og så kan man jo godt krympe sig lidt med tanke på, hvad der skete sidste gang, nogle forsøgte at holde hurra-for-os-fest i blogland. Yikes.
De gode nyheder er i imidlertid at kategorierne er som følger:
Kategori #1 : Blogindlægget,
Først og fremmest skal jeg beklage det lidet flatterende billede, men Frank og jeg er sædvanligvis ikke vågne på det her tidspunkt, (i dag kun fordi jeg skal til endnu en forsamtale på Hillerød, hurra for bureaukrati!) og dette var seriøst det mest friske, jeg kunne lokke ham til at se ud!
1. Da jeg kom spritstiv hjem i går, var noget af det første, jeg gjorde, at skubbe mit sysæt på gulvet. Bang! Spoler og tråd og nåle ud over det hele. Jeg har stadig ikke taget mig sammen til at samle det hele op. Jeg har en solid omgang andendagstømmermænd.
2. Mit sysæt lå fremme, fordi jeg var nødt til at sy to huller, som
Åh, så meget fantastisk respons! Jeg elsker, at I overhælder mig og bloggen med komplimenter helt uden jeg er nødt til at fiske efter dem. (Hvilket jeg ellers snildt kunne have fundet på.) Jeg elsker, at flere af jer var nervøse for, om jeg nu skulle
Det er ved at blive en tradition at bruge et billede af Jensen Ackles på de der indlæg, jeg ikke kan finde tilfredsstillende billeder til. Det er en tradition, jeg allerede er stor fan af!
Disclaimer: Det er ikke meningen, at det her skal være et af de der indlæg, der får folk op ad stolene i vild debatentusiasme, så jeg gør mit ypperste for at træde let med mine formuleringer for
Hverken Frank eller jeg er voldsomt vågne og/eller glade at se på her fra morgenstunden. Overboen besluttede klokken det-er-jo-for-pokker-stadig-mørkt, at der i dag skulle leges med højtryksbor eller anden larmende potensforlænger og har forpestet min tilværelse lige siden. Og jeg er træt.
Overvejer seriøst at gå derop og fortælle
Jeg kan ikke garantere, at det her bliver det dummeste indlæg på bloggen nogensinde, men det er et godt bud.
I regret nothing!
Ugh. Jeg føler mig virkelig psykisk drænet i disse dage. Efter en dejlig sommer fuldstændig fri for bekymringer, kommer alting pludselig væltende ind over mig på én gang. Studie, behandling, rådden økonomi – én stor pærevælling af pres, jeg ikke kan få fjernet fra over mit hoved. Som det utroligt voksne og modne
1. Som nogle af jer måske husker, klistrede jeg for noget tid siden Frank op på døren… Jeg mener, han bor her jo også! Det resulterede imidlertid i denne lidt akavede samtale med mit postbud, da han forleden kom for at aflevere mine kaninfødder:
Postbud, med et blik på mit hjemmelavede navneskilt: “Står Frank nede på dørtelefonen