1. Når jeg er trist, så shopper jeg. Det har jeg på ingen måde råd til nu pga. de røde tal, og hvad vælger NAP at gøre? Lancere final sale. Fuck jer.
2. Forleden da jeg skulle købe ind, var min cykellås stædig. Jeg besluttede mig som så mange gange før at bruge vold. Det var en skidt beslutning. Låsen var
Jeg ved det godt: I venter på Bridget. I har fortjent Bridget. Sagen er bare den, at jeg lægger enormt meget energi i mine Bridget-indlæg, og den slags energi har jeg ikke lige nu. Og for ikke at hive Bridget ned på et niveau, hvor hun ikke har fortjent at være, så må I vente på hende lidt endnu.
Hej blog. Jeg er lidt stille. Der er krise i mit liv. Sådan en rigtig grim følelsesmæssig én, der har været under opsejling længe, men alligevel kom grundigt bag på mig. Normalt er jeg mere detaljeret, men jeg sidder stadig midt i det og kan hverken finde op eller ned, så I må leve med kryptiskheder. Essensen af det er dog, at der er slået
I går var første dag i bloggens historie, hvor der ikke blev udgivet et indlæg. The horror! Nu skal man selvfølgelig blogge for sig selv og ikke for sine læsere, men jeg kan jo så godt lide både jer og bloggen, og I kan så godt lide, at jeg normalt blogger så regelmæssigt. Der er dog selvfølgelig en grund til,
Klokken er lidt over fire, og takket være en tre timers morfar i eftermiddag kan jeg ikke sove. Som sædvanlig medfører det gerne en gang surfing rund omkring på Bloglovin, og det var her, jeg faldt over et indlæg, der på ingen måde sætter Maria Black i et godt lys.
Hvis I ikke gider læse indlægget, handler det kort om, at søde Pernille fik en ring i julegave, og allerede første gang hun
Jeg knuselsker red carpet events. Og jeg knuselsker endnu mere at pege fingre af stjerner, der har ramt gevaldigt ved siden af min egen, personlige galla-æstetik eller falde i svime over dem, der har gjort det helt rigtigt. Kald mig bare Joan Rivers… Dog stadig med eget ansigt.
For et par dage siden var der Golden Globe Awards, og da jeg til sidst blev træt af, at jeg var
Faldt rockersent i søvn i nat og vågnede ditto tidligt. Klokken 11.30 besluttede jeg derfor at tage en morfar, inden jeg begyndte pakkeriet. Jeg satte uret til klokken 13.00, rigeligt tid til at nå toget 14.48…
Min mor vækkede mig klokken 14.30, og så døde den plan. Telefonen var gået ud. Nu stresser jeg rundt for at nå et tog klokken 16.48
1. De sidste to uger har jeg brugt helt urimeligt mange timer på at læse om ferier i Egypten. Jeg har svælget i private strande, hotelspaer og all inclusive tilbud. Kunne rejsebuddy få fri? Nøh. Farvel himmel på jord…
Blogger-brokke-indlægget er katapulteret direkte ind på en 5.-plads over all time mest læste indlæg, og flere og flere spæder til med rådne bloggertendenser i kommentarfeltet. (Adskillige af jer påpeger det rockerirriterende “sneak peek”-koncept, som soleklart er tegn på en doven bloggers forsøg på at generere mere trafik. Vel spottet, den have jeg overset.)
Hold kæft, hvor er I lækre, og hold kæft, hvor er det dejligt, at I altid er med på en brokker i stedet for at holde jer på positivitetens smalle sti, og slå mig i hovedet med en grydeske for at falde udenfor. Det er okay at være en sur kælling ind imellem! Sgu.
//Miriam, out.
Læs mere
Det her er den bedste komedieserie, der findes. I verden. I verden! Lækker, ikke videre intelligent blondine flytter ind overfor to hyperintellektuelle, men virkelig nørdede og socialt akavede fyre, og imod al forventning bliver de venner. Så følger selvfølgelig noget låååve og noget mangel på samme, og i virkeligheden er