1. Jeg er nu officielt tilbage til et punkt, hvor jeg er så fattig, at jeg har brugt de sidste par dage på at opstøve alt, jeg har af værdi, som jeg er villig til at skille mig af med. (Og med villig mener jeg, at jeg trods alt hellere vil have mad end at sidde sultent med disse ting i armene.) Tid til at lade Trendsales redde min røv.
2. Efter at have brugt en
Normalt når man brokker sig i forbindelse med inspiration, så er det, fordi den mangler. Det er ikke tilfældet her. Jeg har den til op over begge ører. Hver dag tilføjer jeg nye idéer til listen over potentielle indlæg, men forsøger jeg at gøre idé til realitet, bliver jeg blokeret.
Jeg distraheres af alle de andre tanker, der
1. Når jeg er trist, så shopper jeg. Det har jeg på ingen måde råd til nu pga. de røde tal, og hvad vælger NAP at gøre? Lancere final sale. Fuck jer.
2. Forleden da jeg skulle købe ind, var min cykellås stædig. Jeg besluttede mig som så mange gange før at bruge vold. Det var en skidt beslutning. Låsen var
Hej blog. Jeg er lidt stille. Der er krise i mit liv. Sådan en rigtig grim følelsesmæssig én, der har været under opsejling længe, men alligevel kom grundigt bag på mig. Normalt er jeg mere detaljeret, men jeg sidder stadig midt i det og kan hverken finde op eller ned, så I må leve med kryptiskheder. Essensen af det er dog, at der er slået
I går var første dag i bloggens historie, hvor der ikke blev udgivet et indlæg. The horror! Nu skal man selvfølgelig blogge for sig selv og ikke for sine læsere, men jeg kan jo så godt lide både jer og bloggen, og I kan så godt lide, at jeg normalt blogger så regelmæssigt. Der er dog selvfølgelig en grund til,
Jeg knuselsker red carpet events. Og jeg knuselsker endnu mere at pege fingre af stjerner, der har ramt gevaldigt ved siden af min egen, personlige galla-æstetik eller falde i svime over dem, der har gjort det helt rigtigt. Kald mig bare Joan Rivers… Dog stadig med eget ansigt.
For et par dage siden var der Golden Globe Awards, og da jeg til sidst blev træt af, at jeg var
Faldt rockersent i søvn i nat og vågnede ditto tidligt. Klokken 11.30 besluttede jeg derfor at tage en morfar, inden jeg begyndte pakkeriet. Jeg satte uret til klokken 13.00, rigeligt tid til at nå toget 14.48…
Min mor vækkede mig klokken 14.30, og så døde den plan. Telefonen var gået ud. Nu stresser jeg rundt for at nå et tog klokken 16.48
1. De sidste to uger har jeg brugt helt urimeligt mange timer på at læse om ferier i Egypten. Jeg har svælget i private strande, hotelspaer og all inclusive tilbud. Kunne rejsebuddy få fri? Nøh. Farvel himmel på jord…
2. Jeg er kommet til at pisse halvdelen af blogland af med brokker-blogge-indlægget.
Jeg har, indrømmet, ikke taget det her billede selv, men da jeg i sin tid lavede den her ret, glemte jeg totalt at tage billeder af den. (Løgn. Jeg havde lige sat mig til rette og gad overhovedet ikke skulle på kamerajagt.) Men det her er virkelig en lækker opskrift, så den skulle i ikke snydes for. Den er også ret nem, det eneste, man skal være obs
1. Jeg troede, jeg var meget heldig til familiens årlige pakkeleg, da det lykkedes mig at skrabe hele tre gaver til mig. Det her vist sig imidlertid at være indholdet: En pakke julekort og hele TO pakker post-its.
2. De to post-it pakker var endda pakket så lusket ind, at man ikke kunne se, at de indeholdt det samme, men selvfølgelig skulle det være mig, der