Shhh… #277
Egne hemmeligheder modtages som altid hjertens gerne i den indsendelsesformular, der kan findes lige her!
Hjemturen fra helvede
Jeg var flere forskellige former for kvæstet, da jeg i mandags skulle finde fra Århus hjem til København. Egentlig var jeg gået over til at bruge busser som transportmiddel, primært fordi man kan komme over Storebælt en 3-4 gange for, hvad en enkeltbillet koster hos DSB. Men. Desværre har Flixbus opkøbt de fleste af sine konkurrenter, så der er nu kun Flixbus og Kombardo tilbage, ingen
WTF: Scoreforsøg
Jeg modtager stadig hjertens gerne flere af jeres historier om de lidt alternative scoreforsøg, om de så lykkedes eller ej! Det foregår i indsendelsesformularen lige her! 😀
Næste WTF-emne
I næste uge vender vi tilbage til et meget populært emne: Singlelivet! Vi skal have fat i alle de sjove, kiksede, vellykkede og meget lidt vellykkede scoreforsøg, I har oplevet. Måske bællede han en halv flaske vodka for at imponere dig og endte til udpumpning? Måske bildte du ham ind, at du kunne tale flydende fransk, hvilket var rigtig skidt, da han bad om en demonstration?
Hjem til Ååååårhus
Til dem, der ikke ved det, er mine forældre efter 18 år i Randers rykket tilbage til Århus. For ja, selvom mange er af den overbevisning, at jeg er født og opvokset randrusianer, så har jeg faktisk kun boet der i samlet to år. Fra jeg var 16, til jeg var 18 og fluks flyttede hjem igen. Hjem til Århus. Jeg både staver og udtaler Århus, som det sig hør og bør (henholdsvis med
Shhh… #276
Har man lyst til at bidrage til hemmelighedsfesten, foregår det som altid i den anonyme indsendelsesformular, der kan findes her. 😀
Gaver er gode. Flere gaver er mere gode!
Samarbejde med UNICEF
Jeg elsker princippet i fredagsslik. Det er en fejring af at være kommet igennem ugen. En belønning for at have overlevet! En overgangsrite, en tradition, en nødvendighed i enhver husholdning.
Men egentlig er det lidt et fjollet koncept. Tror I, jeg kun spiser slik om fredagen? Tror I, jeg kun belønner mig selv, når arbejdsugen er slut? Nope. Nopenopenope. Det er nok
Det er så yndigt at være toastmaster
I weekenden skal en af mine allerbedste veninder giftes. Vi mødte hinanden i 2001, da vi blev gjort til værelseskammerater i mit andet og hendes første år på efterskole. Der er ikke nogen af os, der er voldsomt tætte med andre fra det år, men Janni og jeg, vi har holdt ved.
I går sad jeg i flere timer og nærlæste bryllupsetikette, for jeg er blevet bedt om at være toastmaster. Ifølge
Status på Herbert
…Aka Herbuladen, som han kærligt er blevet døbt ude i verden.
Han har det godt. Det er i hvert fald min fornemmelse. Den værste killingeenergi overstået, men jeg skal ikke kunne sige, om det kommer sig af, at han nu er ni måneder gammel, eller det var, fordi dyrlægen tog 2/3 af hans manddom fra ham. Der er dog utroligt langt ned til det chill-niveau, jeg var vant til fra Frank, og