Det var helt tilbage i maj, jeg (til en afveksling) forsøgte at sætte gang i en større føljeton. Den skulle handle om hverdags-comfort food. Det være sig altså mad, der er tilpas snasket til, at man jubler lidt, men stadig ikke er fuldstændig blottet for grøntsager
Der var ikke som sådan langt mellem de gode looks, der var bare ret langt mellem gode looks, vi ikke allerede har set en million gange før – og så var der af en eller anden grund enormt mange kjoler, der color-blockede rød og lyserød. Seriøst. Jeg kunne have lavet et helt indlæg med røde/lyserøde outfits. Mine to favoritter endte med at være Anna Chlumsky i et ret enkelt design,
1. I forgårs snublede jeg over en forhøjet brosten og slog hul på mine strømpebukser, og jeg forstår helt ærligt ikke, hvorfor jeg generelt har så dårlig strømpebuksekarma. Har jeg tortureret nylon i et tidligere liv?
2. Jeg har udviklet en vane med at vaske mit sengetøj og derefter putte det samme sæt på igen, fordi jeg så slipper for at lægge det sammen, og det falder mig nu
1. Mennesker, der står til venstre på rulletrapper.
2. Mennesker, der løber fra bagerst i køen op foran, når der åbner en ny kasse i supermarkedet. Kø-kultur!
3. Mennesker, der ser en film i biografen og bagefter spoiler indholdet for andre.
4. Mennesker, der laver noter i biblioteksbøger. (Uni-folket føler mig).
5. Mennesker, der knipser eller pifter efter tjenere. No no.
6. Mennesker,
Har man lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to selv, kan det gøres ganske anonymt lige her.
Jeg vil gerne shame mig selv lidt i dag. I ved godt, hvordan der er den her stående joke med, at mænd ikke kan finde ud af at være syge og ryger helt i knæ ved det mindste ubehag? Hvis vi ser bort fra anklager om hverdagssexisme og fastholdelse af negative stereotyper, så er det mig. Jeg bliver mandesyg. I morges vågnede jeg med hovedpine og følte mig i det hele taget sådan lidt “tæt”
Læs også første og anden omgang med familiehistorier. Jeg satser på at kunne bakse et sidste indlæg med samme emne sammen i næste uge, så indsend endelig historier til formålet lige her. Det er helt anonymt.
På mange måder er det lidt bizart at være blogger. Eller instagrammer eller youtuber eller tilsvarende, hvor man gør sig til på sociale medier. (Jeg er med på, at det er smartere med en paraplyterm, men jeg har det stramt med ordet “influencer”, fordi det får det til at lyde, som om mit primære virke er at påvirke jer, der følger med, til et eller andet, hvor jeg mere
1. I dag har jeg lavet én ud af ni ting på min to-do liste. “Tømme skraldespanden.” Havde kun puttet det punkt på for at give mig selv en blød start.
2. Omkring en gang om måneden overvejer jeg at kaste mig ud i at lave kanelsnurrer, og hver gang bliver jeg enig med mig selv om, at det nok er bedst, at jeg ikke besidder den evne, for jeg kan virkelig godt lide kanelsnurrer.
3.
