Det her er en fast favorit, så snart hokkaidoerne rammer de danske supermarkeder, og hver gang jeg flasher den, bliver jeg bedt om opskriften. Ret skal være ret (hvis I forstår sådan en lille en), jeg opdagede selv denne mos hos Jane Faerber, men har med tiden tweaket (og af-LCHF’et) den efter egne præferencer, så nedenstående er altså mit take på samme opskrift.

Jeg er personligt

Opskrift nummer to (og tre vel teknisk set) inden for to uger, og jeg føler mig meget madblogger! Generelt er råvarerne jo bare lidt sjovere i den her periode, og det bærer min aftensmad en del præg af. I tirsdags fik jeg besøg af to af mine allerbedste veninder til mad og vin og spil. Den ene bor i Jylland, og det er derfor ikke så tit, jeg får lov til at se hende, så jeg gjorde mig

Jeg havde lyst til pasta, men jeg havde ikke lyst til tung pasta. Det skulle være let pasta. Sommerpasta. Og således opstod denne ret, som smager fucking delish og er ret nem at gå til.

Til to personer skal du bruge:

200 gram frisk linguine (eller anden pasta, bare tilpas kogetiden derefter)

600 gram blommetomater på stilk (eller anden smagfuld tomat)

2 fed hvidløg

50 gram smør

250 gram

Det var helt tilbage i maj, jeg (til en afveksling) forsøgte at sætte gang i en større føljeton. Den skulle handle om hverdags-comfort food. Det være sig altså mad, der er tilpas snasket til, at man jubler lidt, men stadig ikke er fuldstændig blottet for grøntsager

Jeg har sjældent fået så mange ønsker om opskrifter, som da jeg viste det her pastafad frem på instastory i sidste uge. Det er lavet 100% på slump, men det endte med at blive virkelig vellykket, og eftersom det er drønende nemt og rendyrket comfort food, så ville det være fejt af mig at holde en opskrift for mig selv. Også selvom billedet er lidt iffy, fordi det for tiden jo immervæk