• Dagen derpå. Alle virker tilfredse. Indtil videre er største ko på isen, at Allan potentielt kan have snorket. I hvert fald ifølge ham selv. Ifølge mig er det mere problematisk, at hans faste følgesvend er en Harry-dukke. Altså, det der sære, lilla væsen, der engang var med i alle DSB-reklamer.
• Morgengaverne deles ud. Christian forærer Mette nogle musebamser, der skal agere symbolske prærieulve, fordi prærieulve tilsyneladende vælger mager for livet. (Edit: Der blev åbenbart sagt præriemus. Giver mere mening med bamserne nu.) Min popkulturhjerne tænker naturligvis straks på Rachel og Ross og “See? He’s her lobster!” Havde nok personligt foretrukket en hummer, men mest fordi de smager så absurd godt.
• Efter ellers at være startet hot and heavy finder Birgitte ud af, at Martin har et kristent livssyn, og kombineret med hans vegetariske livsstil gør det ham pludselig til lidt af et fejlkøb. Nooo, Birgitte! Altså, ikke at jeg kan spille hellig, når det kommer til overanalyser, men med mindre han decideret forbyder dig at spise bøffer, så kunne det vil gå? Du har min fulde tilladelse til at skride, skulle et bøfforbud opstå.
• Camilla: “Jeg er træt. Sådan helt vildt, mega træt.” Nicolas: “Jeg er også træt, men ikke sådan Camilla-træt.” Hahaha! Jeg elsker Nicolas!
• Martin spiser et stykke tun for ligesom at ae Birgittes angst. Jeg kan fandme godt lide Martin.
• Side note: Hvad er det for et sygt filter, de har smidt på eksperterne? De ligner jo white walkers.
• Camilla og Nicolas har badekar på hotelværelset og er lige så begejstrede for det, som jeg ville være. Derefter bestiller de roomservice til aftensmad. My kind of people. (Camilla ryger dog lidt tilbage på point, da det viser sig, at hun er en af dem, der udtaler steak “steek”).
• Shit, Birgitte har pæne ben. Måske skulle man alligevel overveje at begynde at løbe…
• Gert Martin Hald, psykolog, om Allan og Pernilles forsigtighed i forhold til hinanden: “Allan og Pernille er i den her fase, man kalder man-lærer-hinanden-at-kende-fasen.” No shit, Sherlock.
• Christian filosoferer lidt over sin egen tendens til at være for interesseret, når han dater, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans behov for hele tiden at røre ved Mette, der måske hellere vil tage den liiiidt med ro. Christian er totalt virkelighedens Ted Mosby.
• Camilla kæmper lidt med at skulle overkomme sin egen overfladiskhed. Jeg synes faktisk, det er virkelig fedt, at hun er ærlig omkring, at Nicolas ikke er hendes sædvanlige type, og at hun kæmper lidt med det. Jeg håber virkelig, hun kan komme over det. Også selvom hun på et tidspunkt siger “ad” til sin mad. Det er endnu værre end at kalde steak for steek!
• Ahahahaha! Allan og Pernilles toiletdør er ikke tæt! (Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg nok var gået ned i foyeren…)

So far, so good! Ingen lader til at være på grænsen til at gå fra hinanden, men det ser ud, som om irritationerne begynder at dukke op i næste program. Hvad tænker folket?

PS: Inden jeg slipper jer fri i kommentarfeltet, vil jeg gerne lige bede jer om at være opmærksomme på jeres ordvalg. Med mine Paradise Hotel-recaps har jeg aldrig rigtigt lagt fingre imellem, men i disse programmer