1. Typen, der har nederdel på og åndsfraværende får kradset hul i et sår på knæet. Jeg gik rundt i to timer med en blodsti ned ad min læg, før jeg opdagede det.
2. Min vicevært er også Bridget Jones. I hvert fald har han skrevet en vred seddel, hvor han gør opmærksom på, at han den første august vil fjerne alle ikke-autoriserede vaskelåse fra tavlen, så han er sikker på, at
Jeg har haft det oppe et par gange de seneste måneder. Det der med, at om man vil det eller ej, så kan man ikke få mast hele sit liv og hele sin person ned i en blog. Det bliver aldrig hele billedet. Alle er jo et sammensurium af mærkelige ting. Case in point: Rodet på mit sofabord, som jeg lige har rettet på, så det ser pænere skødesløst ud, selvfølgelig, men som alt sammen lå
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10, del 11, del 12, del 13.
Da jeg startede på min kandidatuddannelse i København, gik det ret hurtigt op for mig, at jeg havde valgt den forkerte stuedieretning. Min tid i Århus havde dræbt min kærlighed til til tyskstudiet, og jeg besluttede inden længe at starte forfra i en anden retning det følgende semester,
Hvis man har lyst til at indsende sine egne hemmeligheder, foregår det ganske anonymt lige her. Husk på, at det desværre ikke er alle hemmeligheder, der udgives. 🙂
Okay, jeg er virkelig, virkelig stor fan af det her emne, men hvis vi skal have til en omgang mere, så er der nogle flere af jer, der lige skal gå på jagt i hukommelsen efter gode anekdoter. Man indsender lige her, og det er selvfølgelig helt anonymt.
1. I torsdag drak jeg et glas vin og blev faktisk temmelig snaldret. Af ét glas. Gulddreng har ret i, at jeg drikker for lidt.
2. Forleden gik jeg i halvanden time og muggede over, at mine ellers næsten helt nye høretelefoner virkede ganske elendigt. Det er sådan nogle, der er formet efter ørerne. Jeg havde puttet den venstre i højre øre og omvendt.
3. To separate mennesker har for nyligt
Først var der dødsfaldet, så var der skuffelsen, og nu er missionen endelig fuldført! Hurra! Forleden flyttede verdens fineste musesnuder ind på Østerbro, og min verden giver igen mening. Plus, jeg kan holde op med at gå i ligene af de gamle, hvilket
I dag er det 10 år siden, Redaktøren og jeg mødte hinanden og blev kærester. Det ved jeg, ikke fordi han stadig fylder, men fordi han fyldte i så lang tid, at datoen er ætset ind i min hjerne. Jeg havde egentlig planer om, at det sidste kapitel i historien skulle udgives i dag. Det ville være en poetisk
Glædelig torsdag! Husk at indsende jeres egne hemmeligheder, så vi kan holde festen kørende! Det kan gøre fuldstændig anonymt lige her.
(…Fortsat fra sidste gang)