Det er noget med, at håbet er det sidste, der dør. Og jeg har altid bag sarkasmen og kynismen vedholdt at være en håbløs romantiker. Men jeg er bange for, at jeg langsomt er ved at nå et punkt, hvor jeg ikke længere er romantiker, men bare håb-løs.
Ser I, det værste ved dating er ikke cringey Tinder-beskeder, uopfordrede dick pics og akavede dates. Det er det, der er sjovest at skrive
Vi snupper selvfølgelig (mindst!) en uge mere med det her emne. (Anonyme) indsendelser modtages lige her. Første indlæg med samme tema kan læses her.
Hvis man er typen, der antager, at alle bloggere griner hele vejen ned i banken, så vil man nok fnyse forarget af det her indlæg, men så er man heller ikke den intenderede målgruppe. Sagen er nemlig det (ret spektakulære), at jeg relativt ofte får kommentarer fra læsere, der gerne vil vide, om der er måder, hvorpå de kan være med til at støtte en blog(ger), som måske ikke hører
1. Mine forældre er nu flyttet, men det betyder ikke, at oprydningen er slut, og således fik jeg forleden melding om, at mine gemte barndomsbamser var på vej videre ud i verden. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade det passere uden stor ståhej, men så kunne jeg alligevel ikke helt bære at skulle af med dem allesammen. Brunbamse og Laila kunne mit barndomshjerte simpelthen ikke svigte.
2.
Reklame – indlægget er fyldt med affiliatelinks.
Foråret kom fra den ene dag til den anden, og det er, som om jeg hvert eneste år opdager, at jeg er fuldstændig uforberedt. Ikke på solen eller de varmere temperaturer, men jeg mangler på en eller anden måde altid en overgangsjakke. Forleden gik jeg en tur ned til Langelinie, som er en af mine foretrukne destinationer i sommerhalvåret,
Jeg var i Netto i går. En tur, der startede rigtig fint med, at jeg fandt en koloenorm sød kartoffel, som vejede rundt regnet det samme som en vandmelon. Jeg smed den i min kurv (som vippede faretruende til den ene side), da en mand trådte ind i butikken med sine børn. Den der type mand, som mener, at han sagtens kan have en lidt for højlydt samtale i sin telefon og samtidig råbe sine
(Gæt, hvem der har 25.000 billeder af Fødselsdags-Frank og ingen af Fødselsdags-Miriam? 😀 )
Min mor ringede i dag og bad mig om en ønskeseddel. Det er tredje gang. Jeg har fødselsdag om to uger, og jeg aner ikke, hvad jeg skal ønske mig. Det er et af de der voksenproblemer, jeg har nævnt før. For jeg kan jo finde på masser af ting, jeg mægtig gerne vil have: Rejser, designersko, et
Hvis man har lyst til at bidrage med sine egne hemmeligheder (og det har man selvfølgelig!), kan det gøres lige her. Formularen er 100% anonym – jeg kan ikke se så meget som en IP-adresse. 🙂
Var det ikke noget med, at jeg skulle være rykket væk fra Bloggers Delight per 1. april? Jo, det var det, men teknikken har spændt ben for flytningen, så det ser ud til, der kommer til at gå et par dage endnu. Og altså, jo hellere det end pludselig at stå på en ny platform og finde ud af, at halvdelen
