1. Mine forældre er nu flyttet, men det betyder ikke, at oprydningen er slut, og således fik jeg forleden melding om, at mine gemte barndomsbamser var på vej videre ud i verden. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade det passere uden stor ståhej, men så kunne jeg alligevel ikke helt bære at skulle af med dem allesammen. Brunbamse og Laila kunne mit barndomshjerte simpelthen ikke svigte.
2.
Reklame – indlægget er fyldt med affiliatelinks.
Foråret kom fra den ene dag til den anden, og det er, som om jeg hvert eneste år opdager, at jeg er fuldstændig uforberedt. Ikke på solen eller de varmere temperaturer, men jeg mangler på en eller anden måde altid en overgangsjakke. Forleden gik jeg en tur ned til Langelinie, som er en af mine foretrukne destinationer i sommerhalvåret,
Jeg var i Netto i går. En tur, der startede rigtig fint med, at jeg fandt en koloenorm sød kartoffel, som vejede rundt regnet det samme som en vandmelon. Jeg smed den i min kurv (som vippede faretruende til den ene side), da en mand trådte ind i butikken med sine børn. Den der type mand, som mener, at han sagtens kan have en lidt for højlydt samtale i sin telefon og samtidig råbe sine
(Gæt, hvem der har 25.000 billeder af Fødselsdags-Frank og ingen af Fødselsdags-Miriam? 😀 )
Min mor ringede i dag og bad mig om en ønskeseddel. Det er tredje gang. Jeg har fødselsdag om to uger, og jeg aner ikke, hvad jeg skal ønske mig. Det er et af de der voksenproblemer, jeg har nævnt før. For jeg kan jo finde på masser af ting, jeg mægtig gerne vil have: Rejser, designersko, et
Hvis man har lyst til at bidrage med sine egne hemmeligheder (og det har man selvfølgelig!), kan det gøres lige her. Formularen er 100% anonym – jeg kan ikke se så meget som en IP-adresse. 🙂
Var det ikke noget med, at jeg skulle være rykket væk fra Bloggers Delight per 1. april? Jo, det var det, men teknikken har spændt ben for flytningen, så det ser ud til, der kommer til at gå et par dage endnu. Og altså, jo hellere det end pludselig at stå på en ny platform og finde ud af, at halvdelen
Oven på indsendelserne til dette emne er jeg bleve usædvanligt glad for at være selvstændig! 😀 Man kan stadig bidrage med sine egne historier fra arbejdspladsen. Det foregår lige her. (Husk at de ikke skal i hemmelighedsformularen – det er to separate ting).
Jeg var simpelthen nødt til lige slavisk at gennemgå alle de emner, vi har haft indtil videre, for jeg kunne overhovedet ikke forstå, at vi ikke havde været forbi det her emne endnu. Men med mindre jeg er halvblind, så har vi det altså stadig til gode, så med de ord er det tid til at kigge forbi arbejdspladsen. Vi skal have fat i vores kolleger, chefer og arbejdsforhold generelt.
Indlægget indeholder reklame
Eller, nu skal jeg selvfølgelig holde den på egen banehalvdel og sige ‘jeg’. Jeg glæder mig for lidt. Det har jeg konkluderet på det seneste. Måske var det det hurtige gensyn med 11-årige Miriam, der fik tankerne i den retning, men jeg har funderet lidt over
