Jeg fik en åbenbaring forleden. En virkelig åndssvag, åbenlys åbenbaring. (Lækker allitteration, dér.) Jeg har nemlig gået og været lidt usikker på, hvorfor det aldrig rigtigt blev interessant med ham der Superman. Det oplagte
Og hvordan gik den så, den store date? Overraskende godt. Jeg havde nok også håbløst lave forventninger, så jeg kunne næsten kun blive overrasket positivt, med mindre han havde vist sig at være nynazist.
Vi var hjemme hos ham. Alle kloge råd i verden ville nok anbefale et neutralt sted ude i offentligheden, men helt ærligt er første
Billede genbrugt fra indlæg om angst for livet efter uni. Same-same.
Det nærmer sig eksamensdeadline, hvilket selvfølgelig sætter lidt pres på, men ikke lige så meget pres, som det at det også nærmer sig dagen efter eksamensdeadline. For den dag har jeg en date. Eddermame.
Jeg er jo noget skadet fra tidligere forhold. Sådan, absurd jeg-kan-godt-se-det-men-ikke-gøre-noget-ved-det-meget.
Gæt en fuldert.
Da der i min introuge på uni var en tutor, der lidt henslængt bemærkede, at vi selvfølgelig ikke skulle dukke op til undervisning klokken 13, når der stod klokken 13 i skemaet, var det det særeste, jeg længe havde hørt. “Jojo, vi skriver godt nok, at det er der, undervisningen starter, men alle ved, at den først
Hvem er din/dine bedste ven/venner, og hvordan er jeres venskab og “historie”?
Jeg er vist sådan en kedelig en, der mest lærer folk at kende igennem sådan noget skolehejs. De allertætteste er i hvert fald primært fra folkeskole, efterskole og uni. Jeg er ikke hende, der er social tredive gange om ugen, plus jeg har nogle stykker, der sidder fast i Jylland, så det mest kendetegnende ved mine venskaber er det der med, at det er fuldstændig ligemeget, om der er gået en time eller et år, siden man så hinanden sidst – venskabet er stadig præcis det samme.
Man kan ikke gå op i alting. Men når man er bloglæser, er det rigtig nemt at få fornemmelsen af, at det gør alle de andre. Økologi og bæredygtighed og de nyeste trends og de vigtigste emner. Man skal vide noget om det hele, og man skal have en holdning på alle områder. Den rigtige holdning, sågar. Det er jeg ikke altid så
Jeg bliver ved med at glemme, at vi er i 2015. Selv da jeg skrev foregående sætning, var jeg lige nødt til at slå blikket ned på computerens datoviser. For fuck’s sake. Anyway, her er, hvad der skete sidste år på denne tid:
Jeg fortalte om strabadserne
Det har været sucky at være Miriam the Blogger det sidste stykke tid. For selvom jeg gerne råber højt og længe om, at jeg blogger for min egen skyld, og at folk skal føle sig fri til at gå, hvis de ikke kan lide mine indlæg, så vil man alligevel gerne se fremskridt med sin blog. Jeg lægger meget arbejde i bloggen. Åndssvagt
Hvordan er dit forhold til dine søskende?
Jeg har en storesøster, and that’s it. Vi er pseudotvillinger, kun 14 måneder fra hinanden, så på den måde er vi meget tætte, fordi vi altid har været nogenlunde samme sted i vores liv. Omvendt er vi bragende forskellige. Hun blev tidligt gift, fik hus og bil og børn, og jeg fik Frank og en masse Long Island Iced Teas.Har du et eller flere talenter?
Jeg er ret god til limbo rock. Og til at prokrastinere.Hvordan er dine venner/veninde forhold mange bekendte eller få tætte?
Få tætte, uden tvivl. Jeg har tidligere dyrket det der med mange bekendte, men nu er jeg blevet gammel og gnaven, så jeg holder mig til folk, der ikke på daglig basis giver mig lyst til at stikke dem en flad.Har du selv nogensinde skrevet en hemmelighed i hemmelighedsindlæggene, som var din egen?
Jeps. Flere gange. Og ind imellem er jeg også blevet afsløret. I kender mig for godt. 😉Tænker du at blive boende i Kbh, eller hjemvender du til Jylland senere i dit liv?
På nuværende tidspunkt har jeg absolut ingen planer om at forlade København, men jeg skal ikke afvise, at jeg skifter mening en dag, hvis jeg beslutter mig for, at jeg hellere vil være omringet af skove end af pizzariaer.Hvordan kom du på at lave bloggen?
Jeg syntes,
Jeg glemte alt om pre-teen Miriam efter sidste indlæg. Som det jo gerne sker, når jeg starter på noget nyt. Men lad os kigge på, hvad hun ellers har skrevet af cringe-værdige ting…
Tirsdag d. 20/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse)Jeg er rimelig glad for tiden. Min taske er dum. En dag gik lynlåsen op og alle mine bøger faldt ud. Jeg fandt et lille brev, jeg læste senere. Der stod: “Hej