Isolationsland har været lidt en lektion i ydmyghed for mig på den kreative front. Jeg har altid gået og tænkt, at al min inspiration og indlægsidéer kom fra mit eget geniale hoved. Bare sådan opstod ud af ingenting. ‘Cause I’m smart. Og det var mildest talt en stor, fed løgn. Idéer kommer, fordi man får ting ind, der ligger og rumsterer og former tanker, der
Når folk spørger mig, hvorfor jeg flyttede til København, svarer jeg altid, at jeg er født og opvokset i Århus, så hvis man er glad for at bo i byen og gerne ville prøve noget nyt (helst med endnu mere by), så var det ligesom den mulighed, der var. Med mindre man er modig nok til at tage springet til udlandet, og jeg er som bekendt en bangebuks af dimensioner, så jeg tænkte aldrig
Jeg har lige brugt 15 minutter på at google mig frem til en sang, fordi jeg ville indlede indlægget med at citere den, og jeg kunne ikke huske titlen, men den fandtes tilsyneladende ikke? Og med det mener jeg selvfølgelig, at jeg googlede teksten, og intet dukkede op, og hvis det ikke findes på Google, så findes det ikke, det ved alle. Heldigvis kunne jeg meget tydeligt høre Anne Linnet
Har I nogensinde siddet under “Hvem vil være millionær?” og skreget “DET ER B!!!” ad fjernsynet, mens den stakkels person i stolen har svedt noget så eftertrykkeligt, fordi det var et spørgsmål til 3.000 kroner, og alle ved, man skal op på i hvert fald 5.000, før det er acceptabelt at bruge en livline? Har I så nogensinde tænkt over, hvordan det må være at
1. Mit første kæledyr var en hunkanin, der hed Søren.
2. Jeg har engang brændt noget af mit ene øjenbryn af i et forsøg på at flambere jordbær med en lidt for høj promille. (Min promille, ikke jordbærrenes).
3. Når jeg skal købe træningsbukser, sætter jeg mig på hug i prøverummet og hopper rundt som en frø/idiot for at være 100% sikker på, at de ikke er gennemsigtige.
4.
Da jeg lige var startet i skole, kan jeg huske, jeg tænkte, at dem i 9. og 10. klasse legit var voksne. De måtte forlade skolens grund i spisefrikvarteret, hvor de gik op i Skejby Centret og købte junk på grillen. Da jeg selv nærmede mig den alder, var det gymnasieeleverne, der var voksne. Så blev det dem på uni. Så dem med fast arbejde. Det blev aldrig rigtigt mig selv.
Misforstå mig
Jeg har noteret mig nogle populære tendenser i Corona-land. Her er et (utroligt nødvendigt) overblik over min nuværende performance på de forskellige ting.
Husprojekter: Vi skal male og omrokere og bygge og nyindrette! Det er nu, vi skal skabe os en drømmebolig! Wuhu, det er ligesom at flytte bare uden at få mere plads!
Min status: På trods af at der stadig står to store papkasser med
Normalt når jeg laver liste-indlæg, så går jeg og skriver lidt på dem i flere dage eller uger, indtil jeg er tilfreds med antal punkter og variation i indhold. For snart to uger siden besluttede jeg mig for at lave en liste over ting, der er positive at gå glip af som følge af Corona, men uanset hvor meget jeg vendte og drejede emnet, kunne jeg kun komme på, at jeg er glad for i år
Der er ingen tvivl om, at tonen på internettet ofte er hård. Rigtig hård. Men over en længere periode har jeg bemærket, at det påvirker mig på en anden måde end bare at blive trist, når jeg ser, hvordan folk behandler hinanden. Jeg befinder mig på mange måder i en konstant forsvarsposition. Jeg er på vagt. For jeg ved aldrig, hvornår nogen beslutter sig for, at det er på tide
Jeg ville give credit, hvor credit is due, men jeg ved simpelthen ikke, hvem der startede den her tendens. Men altså, nu har jeg været i bloggamet i nogle år efterhånden, og vi kan vist trygt konstatere, at der er sket nogle ændringer henover årene. En del faktisk. Derfor er et tilbageblik altid lidt sjovt – og her går det altså ud på at vælge et par indlæg fra samme måned