Klokken er halv fire. Eller halv fem. Måske. Jeg er ikke så stærk i, hvilken vej urene skal skubbes, så det er ret fint, de klarer den slags selv. Moderne teknologi og den slags. Jeg er netop kommet hjem fra byen og har indtaget en McFeast menu og en halv cheeseburger. Frank spiste den andel halvdel. Til dem, der ikke ved det, køber jeg helt bevidst en burger
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=8DNQRtmIMxk]
Skyldneren kom rent faktisk forbi i dag. Med mine sidste penge. Og bobler. Hallo! Så er der både noget at fejre og noget at fejre med! Og penge til rent faktisk at tage i byen for, så jeg slipper for at stå
Såeh, det viser sig, at hvis man anklager sine læsere for ikke at have humor, så skrider de fra én. Der kan man bare se. My bad. Men hej til jer, der er tilbage! 😀
Jeg får gæster i aften og prøver desperat ikke at gå i gang med den store rengøring. Min psykolog siger, at min sygelige perfektionisme kommer af et desperat ønske om
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
Jeg hader mine nye genboer. Det er en gruppe unge mennesker (sagde hende den 80-årige), og det er stensikkert deres første lejlighed sammen. Men det er overraskende nok ikke larmen, der generer mig. Det er rygningen. Men hov, tænker I nu, hører Miriam ikke selv til generationen, hvor det nærmest var obligatorisk at begynde at ryge i forbindelse med sin konfirmandforberedelse? Og jo, det gør
Det har været den underligste dag nogensinde. Da jeg stod op, skinnede solen fra en skyfri himmel, så den først times tid sad jeg bare ved vinduet sammen med Frank og sugede varme og D-vitamin til mig. Så fór fanden i mig, og jeg besluttede mig for at være aktiv.
Normalt betyder det et smut over i Fitness World, hvor jeg sætter mig på en stationær
Ikke på min hadeliste: Kendiskatte. I særdeleshed Grumpy Cat.
På dagens hadeliste:
– Offentlig transport.
– Min højre arm, i hvilken jeg har forstrakt en muskel, så den ca. ikke kan bruges.
– Frank, fordi han vækkede mig klokken fem(!) i morges. Prøvede desperat at forklare ham, at jeg netop anskaffede mig en kat og ikke en baby, så jeg slap for at skulle op klokken lort,
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GIZ5NyJyXgA]
Advarsel: Meget barske billeder.
Engang snakkede jeg lidt om bloggermagt og prøvede at vinde et køkken til min mor. Det lykkedes næsten, så da jeg blev gjort opmærksom på et projekt,
Jeg ved det godt. I mangler Bridget. Bridget nummer 100 endda. Jubilæums-Bridget! Det er en stor dag. Men Bridget er et glædesindlæg, og jeg er i sorg, så I må vente lidt.
Jeg troede egentlig ikke, det ville ramme mig så hårdt den dag, jeg endelig opgav at bevare et bare nogenlunde civiliseret forhold til
“‘Cause this is thriller, thriller night…” Franks nyeste trick er ret sejt, hvis jeg selv skal sige det.
I dag er det den 13. oktober, og det er ifølge internettet “no bra day”. Det har angiveligt noget med brystkræft awareness at gøre, men i realiteten er der nok snarere nogle mænd, der sidder et sted og griner fjoget, mens de klapper