For et par måneder siden var “dad bod” et af de mest populære internetemner i verden. Samtalen gik på, om kvinder i virkeligheden hellere vil have en “farkrop” – dvs en stærk, men stadig blød krop – end den sixpack, som Fitness World fortæller os, er the shit. Personligt syntes jeg egentlig, diskussionen var lidt uinteressant, fordi den jo essentielt handler om personlige præferencer, og der er folk bare forskellige. Blød eller hård, Britney eller Christina – det er mig fuldstændig ligegyldigt, hvad folk foretrækker. Og så var det, jeg på min Facebook feed fik smækket et billede op i synet af Peter Falktoft i bar overkrop med teksten: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ er ren og skær leflen for middelmådighed og dovenskab. Stop det. Tak!” Og så blev jeg pludselig lidt træt. Jeg har det generelt lidt stramt med Peter Falktoft. Han er pisseskarp og dygtig til sit job, men han synes også lige, han er lidt federe, end han i virkeligheden er. Jeg ville kalde ham den danske Kanye West, men han ville stensikkert tage det som en kompliment, og det er egentlig ment som det modsatte.  Personligt tiltrækkes jeg ikke af sixpacks. Objektivt set synes jeg, det er imponerende, at man på den måde kan manipulere med sin krop, og jeg har alt muligt respekt for de mennesker, der lægger så mange regelmæssige timer i et fitnesscenter for at få det look, de ønsker, men når jeg kigger på de mænd, jeg helst vil hive med i seng, så vinder dad bod’en stort. Som billedeeksemplet viser, er jeg fx meget mere til Parks & Rec-Chris Pratt end Jurassic Park-Chris Pratt. Det er min personlige præference. Ligesom man kan være til store eller små bryster og skaldede fyre eller dem med Edward Cullen-hår. Og det er der ikke det fjerneste galt med. At begynde at råbe af folk, at de “lefler” for middelmådighed og dovenskab, fordi de ikke har samme kropslige idealbillede som én selv, det er fandme dumt. Man behøver ikke have sixpack for at være i fin form, og i min bog er muskelmasse altså absolut heller ikke afgørende for ens status på middelmådighedsfronten. Kommentarerne på billedet fortalte vist også Peter Falktoft, at det ikke var det heldigste statement at komme med, og han redigerede efterfølgende teksten ikke færre end ni gange. Han endte til sidst på den lidt tammere: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ skal lige skrues lidt ned!”, som i samarbejde med billedet af hans bare overkrop fik det til at lyde, som om han var lidt pigesur over, at hans tonede fysik ikke længere fik den opmærksomhed, den fortjente. Det morede jeg mig en del over… Nej, helt enig bliver jeg nok aldrig med ham Falktoft omkring, hvad “den gode krop” er, men så kan jeg jo trøste mig med, at jeg alligevel ikke vil have hans non-dad bod, og han stensikkert heller ikke vil have mig og min middelmådighed. 😉 Læs mere