Snapchat er lidt sært indrettet. Min er sat til privat, så jeg kun kan modtage snaps og beskeder fra tilføjede venner. Alligevel kan man åbenbart sende mig både snaps og chatbeskeder, og det er jeg faktisk lidt mopset over, for det betyder, at folk tror, jeg ignorerer dem, når de spørger mig, hvor den der is/læbestift/kjole er fra. Det gør
Det var ikke kun Cana, der var upassende i går, men det er okay, for det var den bedste aften længe, og så må man godt. Sneglcille holdt fredagsbar, og jeg havde simpelthen sådan et behov for at slippe tøjlerne
Den sidste uge har været lidt af en prøvelse. I torsdags blev jeg ramt af mellemørebetændelse, og derefter er det gået støt ned ad bakke. Frustrationerne er væltet ind over mig, og jeg har søbet mig selv ind i selvmedlidenhed. Jeg synes, tingene er lidt træls lige nu, for at sige det på godt jysk. Der er to uger til min specialedeadline,
De sidste tre døgn har jeg kørt fødselsdag for fuld skrue, og hvis jeg skulle give en detaljeret beskrivelse af dagene, ville vi vist stadig sidde her i morgen, så derfor kommer der her nogle highlights.
Hvert år på min fødselsdag ændrer jeg mit Facebookbillede til Grumpy Cat med partyhat. Det er et af mine yndlingsbilleder i hele verden. I det hele taget er jeg ret glad for Facebook, når det bliver d. 20. april. Jeg er selvfølgelig klar over, at 9/10 mennesker kun husker min fødselsdag, fordi Facebook minder dem om det, men ikke desto mindre bliver
Da jeg i dag (meget modvilligt og med en langt større trang til at tage en morfar) satte mig til computeren for at skrive på mit speciale, var det væk. Sådan, pist. Jeg kunne straks begynde mit hjerte begynde at banke lidt hurtigere, men var dog fornuftig nok til at vente lidt med at gå i panik. Jeg åbnede Word og klikkede på specialedokumentet under
Mine forældre, Snyde-Krølle og Autentisk-Krølle, kunne i går fejre koralbryllup. Det er 35 år sammen. Shit, jeg synes, det er vildt. Jeg tænker ind imellem over, hvor mange i vores generation mon når dertil. Skilmisseprocenten ligger på lige omkring 50 og viser stadig en overordnet stigning, hvilket er en lidt deprimerende statistik for de af
Mette Marie skrev et ret interessant indlæg den anden dag om, hvad hun kaldte en “ødsel livsstil”. Jeg læste det hverken vredt eller forarget, men til gengæld ret misundeligt. Med undtagelse af et enkelt års pause har jeg været på SU de sidste 10 år.
Jeg får altid en lille smule ticks, når folk siger, at de ikke ville ændre en eneste ting i deres fortid, fordi det har gjort dem til den, de er. Ikke fordi jeg ikke tror på dem, men fordi jeg ikke deler den indstilling. Der er mange ting, jeg ville lave om. Lærestrege, jeg kunne have fået på blidere måder eller konfrontationer, der kunne være
Jeg kom væk fra det med tilbagebliksindlæg, fordi Blogger lavede deres arkivsystem om, så man seriøst manuelt skulle klikke sig bagud gennem hele året for at nå den ønskede måned. Og det gad jeg ikke. Men nu er jeg på WordPress, som funker meget bedre, så her har I dem tilbage! I får i øvrigt for både februar og marts,