Jeg er stadig ikke helt klar til at fortælle Tinder-manden om bloggen. Det gør det lidt akavet, fordi folks arbejde generelt er en ret stor del af deres identitet, og derfor er det også lidt mærkeligt, at jeg er så fåmælt. “Jeg er selvstændig”, siger jeg, og det er selvfølgelig ganske korrekt, men det er også lidt en paraplyterm, som han ikke kan bruge til så meget.
Det
Jeg havde ret grumme tømmermænd i går, så jeg fik ikke lavet en hujende fis. Derfor var jeg i dag en orkanvind af rengøring i et forsøg på at få min lejlighed til at se nogenlunde ud, inden han ankom. Manden. Min første date i mindst et halvt år. Jeg er lidt bagud med kommentarbesvarelserne, men til dem der har spurgt: Nej, det var ikke
Overskriften er egentlig godt dækkende. Jeg fortsætter min suverænt mest bloggeragtige uge nogensinde med en oktoberfest hjemme hos Karmamilli. Vi bliver i alt ni damer, heriblandt den gruppe, der kalder sig selv for ‘dillerbanden’, og så var temaet jo egentlig glimrende sat for mig, der er ansvarlig for pynt. 😉
Derudover er kostumer påkrævet, og jeg modtog i tirsdags verdens
Jeg kunne godt huske at have set ham derinde, da jeg sidst var på Tinder. Men det er jo immervæk lang tid siden, og da han ikke dukkede op blandt mine matches, skød jeg en hvid pind efter at tale med ham. Ikke med min gode vilje, men man kan jo ikke tvinge folk til at synes, at man er knaldbar. Og kort tid efter slettede jeg så Tinder igen.
I går bukkede jeg under for behovet for en efterårsflirt
…Og det havde jeg alle planer om, men i går viste sig at være en rigtig lortedag. Intet af photoshoot-tøjet var som håbet, og MM var nødt til at aflyse det store hårglatningsevent, fordi børnepasningen faldt igennem. Men mest af alt var jeg bare virkelig meget i øv. På den lidt grå, triste og uforklarlige måde.
Midt på eftermiddagen besluttede jeg mig for at fixe det med noget
Det er på mange måder enormt ironisk, at jeg flere gange i dag har bitchet over bloggere, der kun blogger om deres liv som bloggere, fordi det bliver lidt mere meta, end jeg er god til. Min meta-tolerance er faldet lidt, efter jeg blev færdig på uni. Ironien kommer så i, at jeg nu har tænkt mig at fortælle om min dag, som er den mest bloggede bloggerdag, jeg muligvis nogensinde
Billede af røvsexede Tara Lynn fra italiensk Vogue
Jeg havde egentlig besluttet, at jeg i foråret skulle sætte gang i datingeventyret igen. Men så lavede jeg noget andet. Så blevet det sommer, og jeg lavede stadig noget andet. Nu er det efterår, og jeg overvejer endnu en gang at genoprette Tinder.
Sagen er bare den, at dating kræver ret tyk hud. Fordi man uundgåeligt løbende bliver
Jeg skal ud ad døren til Bridget-premiere om 50 minutter, og alt er kaos. Jeg har brugt hele dagen på at samle mod til at tage kjolen til venstre på. Da jeg i sin tid købte den, var det med et løfte om, at jeg først ville gå i den, når jeg havde tabt fem kilo, fordi den virkelig får mig til at se gravid ud, men så begyndte jeg at få de der kvalmeanfald, og nu har jeg i stedet
Jeg er enten en optimist fanget i en pessimists krop eller den anden vej rundt. Jeg så engang en pessimist skrive: “Enten bliver jeg positivt overrasket, eller også får jeg ret”, og det synes jeg egentlig meget fint beskriver, hvordan en pessimist tænker. Hvis det altså ikke var, fordi det godt kan være lidt anstrengende altid at gå rundt og forvente det værste. Jeg vil