Jeg blev så træt af det. Det evige behov for kassere eller klippe billeder til, så de viste en acceptabel side af mig selv. Så mange billeder, hvor jeg smilede oprigtigt, eller mine omgivelser var fantastiske, hvor enten veninder eller dygtige fotografer havde gjort deres allerbedste, og jeg alligevel kylede resultatet i skraldespanden, fordi det ikke kunne bruges. Maven var i vejen. Maven
Min suverænt største frygt er at blive levende begravet. Jeg har en sær forkærlighed for horrorfilm, og hver gang nogen bliver slået ihjel på stadigt mere makabre måder, tænker jeg altid, at de i det mindste ikke blev levende begravet. Jeg var lige ved at kaste op, da jeg så Buried, hvilket i retrospekt måske heller
Jeg var i Netto i går. En tur, der startede rigtig fint med, at jeg fandt en koloenorm sød kartoffel, som vejede rundt regnet det samme som en vandmelon. Jeg smed den i min kurv (som vippede faretruende til den ene side), da en mand trådte ind i butikken med sine børn. Den der type mand, som mener, at han sagtens kan have en lidt for højlydt samtale i sin telefon og samtidig råbe sine
(Gæt, hvem der har 25.000 billeder af Fødselsdags-Frank og ingen af Fødselsdags-Miriam? 😀 )
Min mor ringede i dag og bad mig om en ønskeseddel. Det er tredje gang. Jeg har fødselsdag om to uger, og jeg aner ikke, hvad jeg skal ønske mig. Det er et af de der voksenproblemer, jeg har nævnt før. For jeg kan jo finde på masser af ting, jeg mægtig gerne vil have: Rejser, designersko, et
Huset er solgt, og der har været gang i en større grovsortering for at finde ud af, hvilke ting der var værdige til at komme med hjem til Århus, hvor pladsen er noget mere beskeden. Derfor fik jeg forleden – aftenen før flyttemændenes ankomst – følgende besked fra min mor: “Bliver du meget såret,
Næsten hver gang jeg skriver om dating, modtager jeg beskeder fra kvinder, der lige som mig har lidt til gården og til gaden. Ofte kvinder, som er bange for at begive sig ud på datingmarkedet, fordi de er bange for, at ingen vil vise interesse for dem, eller at de decideret vil blive mødt af ondskabsfulde bemærkninger. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at sidstnævnte aldrig finder sted,
Ja, der står dating. Dating, ikke bating. We’ve been through this before, people. 😀
Jeg er kommet lidt fra det igen. Det der med at date mig selv. Og altså, date mig selv på den respektable måde med rigtige dates, jeg rent faktisk har gjort noget ud af. Ikke date mig selv på fuckboy-måden med Netflix & chill. Det er ikke dating, det er bare min hverdag.
Det væltede ind med roser,
Jeg elsker de her indlæg andre steder. Elsker! De der tilfældige oplysninger om mine yndlingsbloggeres liv, der totalt får mig til at føle, at vi er hjerteveninder, selvom vi aldrig har mødtes. Jeg lavede dem en del selv engang, men nu har jeg i al seriøsitet blogget så længe, at det er dumt svært at komme på nye ting, I ikke allerede ved om mig. I dag har jeg imidlertid forsøgt
På mange måder er jeg rigtig glad for at være voksen. Man kan selv bestemme sine sengetider, hvornår man spiser, og hvad man vil bruge sine penge til. På nogle punkter er jeg også helt habil til det. For eksempel betaler jeg altid mine regninger til tiden, der er sjældent røde tal på min konto, og jeg er faretruende glad for broccoli.
Og så er der de andre ting. Dem jeg aldrig rigtigt
Jeg er en slags ekspert i lækre træningsbilleder.
Det er en universelt stående joke, at visse grupper af mennesker er meget, æhm, vokale omkring specifikke dele af deres liv. Det drejer sig i særdeleshed om de tre nævnt i overskriften. Crossfitterne er dem, jeg personligt hører mest til. (Med mindre jeg altså drister mig til at poste