Jeg har besluttet, at jeg er voksen nu. Ikke på alle områder og ikke nødvendigvis udpræget succesfuldt på de områder, jeg er, men jeg vil godt owne det nu. Jeg tror, jeg synes, man bliver rigtigt voksen omkring de 30. Eller også er det bare, fordi det var der, jeg blev færdig på uni, og det er svært at føle sig voksen, når man er på SU.
Min suveræne yndlingsting ved at være voksen
(Billedet er fra 2013, da vi var unge og smukke og havde fastere numser).
Jeg havde lyst til at skrive noget, men var totalt uinspireret i forhold til, hvad det skulle være. Så jeg bad min mor om at komme på fem ting om mig, I ikke allerede ved i forvejen. Det var svært, skulle det vise sig. Jeg er generelt fremragende til det der med overshare. Da hun endelig ramte ting nummer fem, kom
Bloggerbranchen er en sær ting. En seriøst sær ting. Og jeg har måttet kæmpe lidt med at lave en plads til mig selv, for jeg er ikke født med synderligt spidse albuer. Ser I, der skete jo det fantastiske, at der pludselig var så mange af jer, der fulgte med, at jeg teknisk set ville kunne leve af min blog. Så det besluttede jeg mig for at forsøge. Og i lang tid var det noget af en
Jeg er fra naturens side udstyret med relativt lange øjenvipper. Det er en familieting, min søster har dem også. Lige siden jeg begyndte at gå med mascara (uden er mine øjenvipper essentielt usynlige), er det noget, jeg har fået komplimenter for. Og jeg har lappet dem i mig. Jeg ved ikke, hvorfor lige det kompliment er så meget bedre end alle andre, men det er det altså. Lange øjenvipper
Mit internet lagde sig til at dø i går formiddag. På en skala fra nul til hundrede er det en ret solid krisesituation for en person, der lever det meste af sit arbejdsliv online. (En af mine veninder har en tendens til at gøre det her. Først lave en skala og derefter overhovedet ikke at bruge den skala, og jeg råber ad hende, hver gang hun gør det. Nu er det åbenbart smittet). Jeg ringede
“Det føles utrygt at være udenfor.” Jeg tror først, ordenes betydning gik op for mig, da jeg sagde dem. Det var i en telefonsamtale med min mor, da jeg boede i Århus og kæmpede rigtig meget med min depression. Jeg isolerede mig selv en del. Det er vel naturligt, når man skiftevis er ubærligt trist eller håbløst apatisk. Det var det i hvert fald for mig, for selvom jeg er
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret intens pessimist. Det er egentlig ikke, fordi det er med min gode vilje. Jeg ville meget hellere have et klædeskab fuld af ja-hatte og en sunny disposition, men jeg er i stedet udstyret med grov galgenhumor og lidt for stor trang til at sige “jeg vidste det!” Med jævne mellemrum tager jeg et kig på min bucket list for at se, hvad der
Jeg er ret sikker på, at jeg ville være guf for Marie Kondo. Skulle det være gået nogens næse forbi, hvem hun er, så er hun sådan en oprydnings- og organiseringsekspert og har sågar en serie på Netflix, hvor hun gør sig i netop den slags. Hvis jeg havde været den virkelig grundige type, havde jeg nok set et afsnit eller to forud for dette indlæg, men det er jeg ikke, og alligevel
Jeg har ladet mig fortælle, at jeg lidt fik det til at lyde, som om jeg var bange for at tilbringe min fødselsdag alene. Det forklarer nok også den meget imponerende mængde invitationer, der kom min vej det næste døgns tid, som muligvis gjorde mine øjne lidt våde.
Det var i hvert fald mere eller mindre ordlyden i den kommentar, der dumpede ind forleden. Jeg blev mildest talt snotfornærmet. Og så blev jeg vred.
Jeg har ikke tænkt mig at nævne produktet ved navn, for pointen er på ingen måde, om folk er tilhængere eller ej. Men det drejer sig om et produkt, som jeg i årevis har været tilhænger af og derfor nævnt/vist frem med jævne