Læs også del et og del to i føljetonen.
Efter fiaskodaten med den første Martin holdt jeg en pause med det der onlinedating. Problemet er imidlertid, at jeg giver helt horrible førstehåndsindtryk, men er ret skarp på skrift, og på den måde er det smart at møde mænd på nettet, fordi jeg kan lokke dem til at kunne lide mig uden i første omgang at være nødt til at skulle igennem
Ham: “You know, if I was the one to – “
Mig: “If I were.”
Ham: “…”
Mig: “…”
Ham: “If I was the one to – “
Mig: “If I were.”
Ham: “Seriously?”
Sandheden er, at jeg ikke helt har opgivet Amerikaneren.
Jeg fandt mig en rebounder efter fiaskoen med Potentialemanden. En virkelig glimrende én af slagsen sågar. Amerikaner. Der er overraskende mange amerikanere i København, og jeg har unægteligt en forkærlighed for Guds eget land. Han er meget høj
Så lang tid skulle der reelt gå, før Potentialemanden besluttede sig for, at Frank måske ikke var et problem, men det var jeg. Så jeg den komme? Næh. Det gør jeg aldrig. Tingene er altid ok, indtil de ikke er det mere.
Mig: “Har du forladt mig? Jeg føler mig lidt forladt.”
Ham: “Jeg er nok blevet skræmt væk. Jeg
Så lang tid gik der, fra jeg udgav indlægget om Potentialemanden, til følgende sms-samtale fandt sted:
Mig: “Såeh, hvad er dine dealbreakere ved det modsatte køn? (Og hvis du siger noget med katte, så vælger jeg altså Frank frem for dig, så er du advaret! ;))”
Ham: “Jeg er allergisk over for katte.”
Hvorfooooor swiper
Ja, jeg beklager den lidet optimistiske overskrift, men en spade er nu engang en spade.
Jeg er den dårligste dater i verden. Jeg hader dating. Jeg vil gerne være forelsket, og jeg vil gerne være i et forhold, men jeg afskyr den periode, hvor man skal prøve at lure, om den der fyr, man finder lidt interessant, er en good guy/okay guy/fuld-af-løgn-guy. Jeg
Jeg mødte Martin nummer 2 på den traditionelle måde: Gennem en fælles ven. Jeg læste på universitetet sammen med en pige, der havde den der type vennekreds, man ellers kun ser i fjernsynet. De var en gruppe på 8-10 mennesker, der var vokset op sammen og alle forblevet venner på trods af internt drama og dating på kryds og tværs. Hvis
Da jeg var yngre, skrev jeg dagbog. Selvfølgelig ikke hverken særlig regelmæssigt eller særlig grundigt, men ikke desto minde er det uhyggeligt underholdende at læse resultatet i dag. Og ting, der er uhyggeligt underholdende, skal da på bloggen! Så hermed det første indlæg i serien om Fortids-Miriams skriblerier…
Mandag d. 27/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse, red.) I dag blev jeg forelsket i R. Han og jeg og D. (7. klasse) (øv) skulle være sammen i badminton. Han kaldte mig Connie. (Med hjerte rundt om Connie, red.) Efter timen var vi alene i gangen. Han gik hen til mig, så mig i øjnene og slog mig i hovedet med sin ketcher. Han er for kær. Jeg har skrevet en lille sang til ham: R. er sød (x2) Og han kaldt’ mig Connie Ja, han kaldt’ mig Connie Kom og syng med (x2) For det’ ham jeg ka’ li’ Ja, det’ ham jeg kan li’ R. er sød La la la la la la Kom og syng med For det er han da R. er sød (x2) Ja, det er han daI am not making this stuff up, people! Man kan argumentere for,
Ak, så kan jeg vist ikke udskyde den længere. Det er tid til at kigge på sidste års nytårsforsætter og sætte nogle nye for 2015. Jojo, det er måske nok traditionelt noget, man gør, før klokken slår tolv nytårsaften, men jeg har jo aldrig rigtig været hende, der får ting gjort.
Lad os starte med at se på