Tidlig torsdag. I dag skal jeg til forløbsafsluttende samtale på Hillerød, hvilket er sygehussnak for: “Det, vi troede, ville virke, virkede så ikke skidegodt alligevel, så nu ved vi ikke præcis, hvad vi skal stille op… Men du skal lige udfylde papirer til værdi af et halvt træ, og så får du nok et brev med posten
1. Kære blog. Jeg har løjet for jer. Og det har været mærkeligt og overraskende svært ikke at dele hver eneste af mine bevægelser med jer. Sådan, virkelig svært. Pinligt svært. Som om der manglede noget i min hverdag. Siden torsdag har jeg nemlig været i Randers hos mine forældre for at forberede min søde veninde Jannis
De første ord, der kom ud af min mund i dag, var: “Frank, din kæmpelort, kom og tag ansvar for dine handlinger!” Og Frank, der ikke altid er så stærk i, hvornår han har lavet ballade og bør føle sig skyldig, kom glad luntende hen til mig og begyndte at gnubbe sig op ad mine ben. Suk.
Med jævne intervaller hele natten blev jeg vækket
Frank- og tand-edition.
1. Ni ud af ti billeder, jeg tager af Frank, ser sådan her ud.
2. I går læste jeg, at gennemsnitslevealderen for Frankens race, British Shorthair, er 12,5 år. Frank er 12 år, 6 måneder og 21 dage. Tjekker nu panisk hans vejrtrækning hvert 10. minut.
Jeg ved ikke, hvordan jeg troede, jeg kunne slippe af sted med ikke at vise jer billeder af Frank i udklædning. Det krævede megen lokken og virkelig mange slørede billeder, men her er han så endelig: Humlebien, der både er for tyk til at kunne flyve og til at kunne passe sit kostume.
Men åh, så bedårende!
Jeg har haft en af de der dage. Eller, det vil sige, teknisk set har jeg slet ikke været ved bevidsthed i dag, men alligevel. Jeg har døjet virkelig slemt med søvnløshed de sidste par uger. Folk misforstår generelt søvnløshed og tror, det betyder, man tusser rundt hele natten med alt for meget energi og gør rent og andre konstruktive ting.
Frank og jeg er på vores anden bryllupsrejse. Er det et udtryk på dansk? Second honeymoon. Nej? Jeg bliver altid virkelig slem med mit danglish, når jeg hopper ind i en engelsksproget bogs univers. Pt genlæser jeg Hunger Games trilogien, mens jeg venter på den nyeste film. Eller det vil sige, jeg stopper nok efter bog to, for bog tre er ret rådden.
Én dag forsinket. Dammit! Jeg var ellers lige blevet så sej til det… Nå, men i Oktober 2012:
…Skrev jeg et af bloggens mest læste indlæg nogensinde om grimme, grimme trends.
…Tudede jeg over en mand, der ikke ville have mig. (I dag vil jeg heldigvis heller ikke have ham!)
1. Bridget er forsinket, fordi mine tømmermænd var så slemme i går, at jeg flere gange var overbevist om, at jeg var ramlet ind i noget Roskilde-syge også.
2. I skrivende stund rumler min mave uhyggeligt dramatisk, og mit køleskab virker ikke til at kunne afhjælpe situationen – med mindre nogle af jer har en god idé til, hvad man kan lave
Klokken er halv fire. Eller halv fem. Måske. Jeg er ikke så stærk i, hvilken vej urene skal skubbes, så det er ret fint, de klarer den slags selv. Moderne teknologi og den slags. Jeg er netop kommet hjem fra byen og har indtaget en McFeast menu og en halv cheeseburger. Frank spiste den andel halvdel. Til dem, der ikke ved det, køber jeg helt bevidst en burger