Da jeg startede med at blogge, var der ikke noget, der hed influencere, og der var slet ikke nogen, der levede af at være det, så derfor var det aldrig rigtigt en tanke, at det kunne blive en ting for mig. Det var noget, der kom snigende, og da jeg blev færdig på universitetet, og valget stod mellem at prøve at gå fuld tid med bloggen eller at få mig et arbejde relevant for min uddannelse
Der er en sjov intern battle, der altid lidt ligger og lurer under overfladen i det, jeg førhen ville kalde blogland, men som jo nok efterhånden mere er influencerland. Den går på, om vores arbejde er et rigtigt arbejde eller ej. Den ene lejr vil gerne have gennemtrumfet, at de fleste af os jo i bund og grund driver vores egen marketingsvirksomhed med alt, hvad det indebærer af legit arbejdshejs,
Foto: Emily Spiro
Det er lidt en sær branche, jeg befinder mig i. Det har jeg sagt før. De fleste brancher er jo deres egne og har en masse uskrevne regler og forhold, som er kendt i den branche, men ikke så mange andre steder. I min branche er det hele okay meget til offentlig skue. Og det betyder, der er flere mennesker, der har nogle holdninger til mig, mine kollegaer, og hvordan vi bør
Det er lidt en sær tid at være blogger. Jeg har altid haft det småstramt med ordet “influencer”, fordi jeg synes, det har en negativ klang af, at jeg forsøger at prakke folk noget på, mere end at jeg ofte deler ting, som jeg godt kan lide og derfor gerne vil videregive til verden. Det kom til at lyde lidt mere “woman on a mission”, end det gjorde i mit hoved, for
De af jer, der frekventerer Instagram, har nok haft svært ved at undgå den video, komiker Lasse Madsen lagde ud i går. I hvert fald hvis I følger en omgang influencers – eller som minimum mig. Det er nemlig en parodi på en masse klassiske influencer-kendetegn, og den er så sindssygt spot on og virkelig sjov, at der er mange, der har delt den. Undertegnede inklusiv.
Men hvor god en
– “I er mange, der har spurgt…” Jeg ved godt, det er den mest irriterende sætning i verden, men den føles nødvendig for at folk ikke tror, man bare sådan spontant får lyst til at dele, hvor ens viskestykker er fra.
– “Hvilket redigeringsprogram bruger du?” Dine billeder er pænere end mine billeder, og det er ikke okay.
– “Ej, er der
Så fik vi de forventede to uger mere i lockdown. Jeg er sikker på, det er den rigtige beslutning, men jeg kan også godt forstå den stigende bekymring blandt små virksomheder og selvstændige. Der er mange afskedigelser og mange firmaer, der nok desværre ikke kommer helskindet ud på den anden side af påske. Jeg er en del af flere netværk for blandt andet enkeltmandsvirksomheder, og
Traditionelt ville jeg lave et indlæg med status over, hvordan det gik med sidste års forsætter og derefter komme med mine nye, men da jeg fandt sidste års indlæg frem, stødte jeg i stedet på disse ord: “Jeg må nok erkende at have set mig lidt gal på nytårsforsætter i år. Mest fordi mange bruger dem på en måde, som jeg også selv gjorde engang. Sådan lidt “mit mål
På mange måder er det lidt bizart at være blogger. Eller instagrammer eller youtuber eller tilsvarende, hvor man gør sig til på sociale medier. (Jeg er med på, at det er smartere med en paraplyterm, men jeg har det stramt med ordet “influencer”, fordi det får det til at lyde, som om mit primære virke er at påvirke jer, der følger med, til et eller andet, hvor jeg mere
Overskriften er selvforklarende. Jeg er ikke 100% sikker på, at rækkefølgen er korrekt, og nogle har nok også overlappet lidt, men jeg kan godt lide sko, og jeg kigger meget på sko. Også i blogland. Så her er det største it-sko, jeg har bemærket gennem årene. Jeg har stensikkert glemt nogen, men så husker I dem nok! 😀