Fuck ogs’.
Efter i flere måneder nu at have brokket mig over at jeg ikke kan falde i søvn, fordi det er for varmt, endte jeg dagen i går under hele to dyner, rystende af kulde. Jeg er blevet syg. Ej! Det er nemesis, den kælling, der har opfyldt mit ønske på den allerfejeste måde.
Så nu ligger jeg her. Forbander dyttende biler og trampende overboer og råbende børn, fordi alle former for larm bare gør min selvynk værre. Jeg drømmer om Mous aspargessuppe, der mest af alt smager af tarteletfyld i flydende form, og der er ikke noget som tarteletter, der kan hjælpe en pige i nød.
På den positive side så betyder det, at jeg måske for en gangs skyld kan få læst alle indlæggene på mine Bloglovin’ i stedet for at være nødt til at misbruge ‘mark as read’-knappen. På den negative side så er halvdelen af indlæggene det samme ligegyldige modeugebavl. (Og det siger jeg naturligvis ikke, fordi jeg er bitter over ikke at være blevet inviteret til en fucking skid eller noget.) Hele situationen minder mig en smule om dengang, jeg var 15 og havde kyssesyge og ikke kunne bevæge mig ud ad sengen, og mine forældre kun havde to kanaler, og der var valg. Jeg kan stadig nogle af slagsangene i hovedet.
“Nyrup på efterløn, la la la la laaaa…!”
