Jeg er jo Bridget Jones #69

Ugens Bridget bliver en recap af aftenen i går. Der er mere end rigeligt at tage fat i!

Kl. 19.26: Jeg forlader huset. Jeg skal være på mit ankomststed klokken 19.30. Det tager noget længere end fire minutter at komme derhen.

Kl. 19.32: Opdager, jeg har glemt rødvinen. Vender om.

Kl.19.49: Ankommer til rette S-togsstation. Går omkring 200 meter, inden det går op for mig, at jeg går det forkerte vej.

Kl. 20.02: Ringer på døren.

Kl. 20.04: Træder ind i lejlighed helt kogt i hovedet efter stresgang og trapper til fjerde sal i 12 cm hæle.

Kl. 20.05: Møder fire nye mennesker med makeuppen langsomt smeltende af mit ansigt. Førstehåndsindtryk er bestemt overvurderede.

Kl. 20.30: Vi spiser hjemmeskudt rensdyrsteg. Virkelig lækkert, indtil nogen beslutter, at det er en god idé, at vi hører historien om jagten. Meget grafiske beskrivelser af rensdyr med indvolde hængende uden for kroppen, men som nægter at dø, følger.

Kl. 20.32: Jeg stikker lidt til min rødbedesalat, som uundgåeligt har forvandlet sig til rensdyrindvolde i mellemtiden.

Kl. 21-00.00: Vi eksperimenterer med vodka, smugryger ud af vinduet og snakker tøsesnak.

Kl. 00.14: Vi bliver brændt af af vores mødes-senere-i-byen-venner med verdens lammeste undskyldning.

Kl. 00.15: Vi drikker noget mere vodka og forbander afbrændende venner.

Kl. 1.00: Nåh, men skulle vi ikke også i byen?

Kl. 2.00: Hov, vi skulle da også i byen!

Kl. 3.00: Vi tager i byen.

Kl. 3.11: Vi sidder i S-toget. Random Dude ved siden af os beslutter, at han vil crashe vores bytur.

Kl. 3. 21: Vi rammer North, hvor ingen af os før har været, men vi har nogle bekendte ventende indenfor.

Kl. 3.22: Det koster 90(!) kroner at komme ind på stedet. Vi er tilpas fulde til ikke at sætte spørgsmålstegn ved det.

Kl. 3.29: Vi stikker af fra Random Dude i garderoben.

Kl. 3.31: Vi konstaterer, at North er et 30+ sted. Overalt er der hærgede cougars og steroidefyre i alt for stramme muscle tees.

Kl. 4.12: Vi opgiver og forlader stedet. Der går i hvert fald 10 år, før jeg hører til derinde. Dyr lektie.

Kl. 4.22: Vi rammer Sams Bar. Det ved man, hvad er! Masser og masser af karaoke fra alt for fulde mennesker følger. “For jeeeeeeeeeeg ved jo godt, at du har knaldet Maleeeeeneeeeee!”

Kl. 5.14: Tilfældige svenske piger sætter sig ved siden af os og vil være bedste venner. Inviterer os på comedy night på torsdag og andre mærkelige ting.

Kl. 5.54: Vi sætter kursen mod McD.

Kl. 5.59: Jeg bestiller mad til mig og en cheeseburger til Frank. Det er åbenbart ikke noget, alle gør?

Kl. 6.21: Ankommer hjem. Spiser min mad i fred og ro takket været cheeseburger-buffer.

Kl. 6.49: Crasher.

Kl. 12-nu: Cocio… Cocio… Coooooooocioooo…

Kommentarer (6)

  • Kan man ikke få Cocio bragt? O.o Åh, nu har jeg også virkelig lyst til en Cocio…

    Min bytur i fredags var ca. lige så heldig. Det startede godt med en forsinket bus og stresset mig. Herefter desperat mig, der ikke kan finde stedet (230. 240. Jamen, hvor er 234!?), og indser at jeg ikke har numrene på nogen overhovedet. Efter at have vandret desperat frem og tilbage i håbet om, at stedet pludselig dukker op, fanger jeg heldigvis nogle klassekammerater på vej, og vi finder ud af, at vi har fået den forkerte adresse… Udover det, konstaterer jeg også hen ad aftenen, at den lettere rødme min makeup ikke ville dække, ikke var lidt træthedsrødme, men en fuld solforbrænding fra dagens skitur. Der var tomat for alle pengene, og jeg spekulerer stadig på, om jeg nogensinde kan vise mig offentligt igen…

  • Altså mest bøffen… Han spiser mere eller mindre alt, der indeholder kød, og det er den eneste måde, hvorpå jeg kan spise i fred! 😀

Der er lukket for kommentarer.