Jeg kunne ikke finde et passende billede, så her er et gammelt snapshot af Frank, der prøver at nasse pizza.
Når man ender en mascara-anmeldelse med “Det’ noget lort! Hold jer væk fra det!”, så er det lidt, som om man
Jeg fandt mig en rebounder efter fiaskoen med Potentialemanden. En virkelig glimrende én af slagsen sågar. Amerikaner. Der er overraskende mange amerikanere i København, og jeg har unægteligt en forkærlighed for Guds eget land. Han er meget høj
…Det ikke er unormalt at vågne af at få en klo i øjet.
…Dine strømpebukser ikke længere er købsfarven, men mere farven på din kat.
…Du ved, at en madskål skal være helt fyldt op, før maden i den kan registreres.
…Du gerne svarer din kats miaven med ting som “ja, jeg ved det godt” eller “nej,
1. Når det er valentinsdag, og man både er syg og netop dumpet, så ryger der væsentligt mere chokolade ned end optimalt er. Jeg gruer for at skulle på vægten igen i denne uge.
2. Blev et kort øjeblik begejstret omkring klokken 16, da det ringede på døren, og jeg troede, der skulle komme blomster fra en hemmelig beundrer. Det var reklamer.
3.
Jeg tænkte, det ville være bedste at lægge ud med en dejligt positiv hemmelighed, når nu det er valentinsdag, og jeg ikke har fået så meget som en “ku’ godt”-besked på Tinder. Man skulle ellers tro, at fyrene ville udnytte denne dag til at score lidt på ensomheden. De tænker simpelthen ikke strategisk nok!
Hemmeligheder
Der sker ind imellem det, at Karma forveksler mig med Hitler, fordi vi deler fødselsdag, og jeg derfor bliver ramt af den ene ulykke efter den anden. På den måde hænder det fx, at jeg ikke bare bliver dumpet et par dage før valentinsdag, men at jeg også er ved at udvikle, hvad der tegner til at blive en ret imponerende halsbetændelse.
Det fine ved
Jeg har generelt et lidt ambivalent forhold til instagram. Jeg er tosset med hele snapshot-konceptet, men jeg synes ofte, det (lidt ligesom med blogs) forvandler sig til en konkurrence om, hvem der har det fedeste liv. Hvor billederne i virkeligheden er taget med spejlrefleks og senere importeret til telefonen, eller hvor alting er sirligt opstillet og kun i beige nuancer. Det er ikke så meget
Jeg tilbragte hele formiddagen i dag på langs. I fosterstilling og i sorg. Jeg sørgede selvfølgelig ikke rigtigt over manden selv, for selv om han ganske vist havde masser af potentiale, så kendte jeg ham jo ikke særlig godt. Jeg sørgede
Så lang tid skulle der reelt gå, før Potentialemanden besluttede sig for, at Frank måske ikke var et problem, men det var jeg. Så jeg den komme? Næh. Det gør jeg aldrig. Tingene er altid ok, indtil de ikke er det mere.
Mig: “Har du forladt mig? Jeg føler mig lidt forladt.”
Ham: “Jeg er nok blevet skræmt væk. Jeg
1. Arh, hva’, giv mig lige lidt credit! Jeg tror (og håber!) aldrig, det her bliver en pussenusset kærlighedsblog. 2. Jeg har tænkt det samme. 3. Det ser ikke umiddelbart ud, som om det er en problemstilling, der bliver relevant. Jeg har en helt særlig evne til at fucke ting op, før de overhovedet er blevet til noget. Suk.
Hemmeligheder indsendes ganske