Intro: På dette tidspunkt i mit liv er vi flyttet fra Århus til Randers, men jeg bor faktisk i Mariager, hvor jeg er på efterskole.
Tirsdag d. 30/1 2001 (Miriam, 15 år, 9. klasse)
Ja, nu er vi inde i år 2001. JEG ER FORELSKET! Han hedder K og går på [anden efterskole ved siden af min]. I starten af året var jeg fuldstændig
Mandag d. 5/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse, red.)
I lørdags var vi ude at købe tøj, og jeg fik meget rimeligt cool tøj. Jeg tror, jeg vil til at være mere poptøset, mere fjantet. IKKE SLÅ SÅ MEGET. Mere forsigtig. Mere klodset. MINDRE STÆRK. Sådan nogle kan drenge godt lide. Jeg vil også
I dag skvattede jeg på As cykel. Jeg skulle hente Dr. Alban CD’en derhjemme sammen med F, fordi vi skulle øve vores dans til “Sing Hallelujah.” Jeg lånte As cykel, for min var flad. Jeg tror, jeg kørte ind i en sten. Jeg faldt og fik cyklen over mig. F gik i panik og løb hen og hentede K. (…) Til sidst kom Svend Erik (lærer på min skole, red.), og de fandt en ca. tre cm lang rift i mit hoved. Far kom og hentede mig, mens Svend Erik blev ved med at ævle om, at far var den første, han mødte, da han flyttede til Århus, og at han var stor og god. Jeg har fået en bule foruden riften. Badevandet blev helt rødt, da jeg satte mig i badekarret. Jeg glæder mig ikke til i morgen. Alle bliver bare helt: “Ej, hvad er der sket?” …Men måske får jeg også lidt opmærksomhed fra R.
13-årige Miriam vidste tydeligvis, hvad der talte i livet. Hjernerystelser er det hele værd, hvis de resulterer i opmærksomhed fra de rette mennesker! Bør nok også tilføje, at det måske nok var 90’erne, men at jeg altså alligevel normalt cyklede med cykelhjelm. Min cykel var som sagt flad, og derfor havde jeg taget bussen i skole, men
Jeg har gode og dårlig nyheder. Jeg er stadig dybt (ulykkeligt) forelsket i R, og nu har 6. og opefter projektuge. R er i gruppe med RB og L og D, og de skulle lave en film med et lejet videokamera. R havde fået sorte øjebryn (han var skurken). På et tidspunkt skulle de allesammen råbe: “Næste jul!!” Da de have råbt det, sagde jeg: “Hold
I dagens cringeværdige afsnit stifter vi igen bekendskab med R fra første indlæg i serien. Det var et meget sejlivet og i øvrigt utroligt voldeligt crush!
Jeg så R i fredags. Han blev ved med at slå mig med sin meget grimme paraply. Så sagde jeg, han var en mandschauvinist… osv. Og fik bank igen. Da jeg sagde, han og RB var et sødt
Jeg glemte alt om pre-teen Miriam efter sidste indlæg. Som det jo gerne sker, når jeg starter på noget nyt. Men lad os kigge på, hvad hun ellers har skrevet af cringe-værdige ting…
Tirsdag d. 20/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse)Jeg er rimelig glad for tiden. Min taske er dum. En dag gik lynlåsen op og alle mine bøger faldt ud. Jeg fandt et lille brev, jeg læste senere. Der stod: “Hej
Da jeg var yngre, skrev jeg dagbog. Selvfølgelig ikke hverken særlig regelmæssigt eller særlig grundigt, men ikke desto minde er det uhyggeligt underholdende at læse resultatet i dag. Og ting, der er uhyggeligt underholdende, skal da på bloggen! Så hermed det første indlæg i serien om Fortids-Miriams skriblerier…
Mandag d. 27/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse, red.) I dag blev jeg forelsket i R. Han og jeg og D. (7. klasse) (øv) skulle være sammen i badminton. Han kaldte mig Connie. (Med hjerte rundt om Connie, red.) Efter timen var vi alene i gangen. Han gik hen til mig, så mig i øjnene og slog mig i hovedet med sin ketcher. Han er for kær. Jeg har skrevet en lille sang til ham: R. er sød (x2) Og han kaldt’ mig Connie Ja, han kaldt’ mig Connie Kom og syng med (x2) For det’ ham jeg ka’ li’ Ja, det’ ham jeg kan li’ R. er sød La la la la la la Kom og syng med For det er han da R. er sød (x2) Ja, det er han daI am not making this stuff up, people! Man kan argumentere for,
I går fyldte bloggen ti år. Min blog er på nuværende tidspunkt et mellemstort barn. Min blog kan læse, har lidt for store fortænder og ønsker sig den nyeste iPhone i fødselsdagsgave. Det er vildt nok. Den geniale plan i dagens anledning var at gå på jagt i arkiverne og udvælge mit yndlingsindlæg fra hvert år. Traditionen tro var jeg naturligvis ikke i stand til
Da mine forældre for nylig flyttede, blev der på forunderlig vis opstøvet en sort sæk med ting fra min barndom. Jeg aner ikke, hvor den kom fra, men den indeholdt alt fra glansbilleder og hesteplakater til kærestebreve og en håndvæv. (?!) Midt i guldet fandt jeg endda min allerførste dagbog. Jeg har
Det er ikke engang min cykel, det var bare det eneste billede, jeg havde, med en cykel på. Jeg er så gennemført.
1. Sidste mandag var en rendyrket Bridget dag. Det var semesterstart, og jeg lagde ud med at knække min cykelnøgle af i låsen for Gud ved hvilken gang.
2. Spænede tilbage op i lejligheden efter en pincet i den tro, at jeg kunne få nøglestumpen