Tænker I nogensinde over, hvordan jeres forbrugsvaner har ændret sig med tiden? Jeg er svært begejstret for app’en Timehop, der viser mig, hvad jeg har gjort og sagt og taget billeder af på denne dato de sidste mange år. Og en af de ting, jeg kan se, er, at jeg i langt det meste af min tid som studerende gik virkelig, virkelig meget op i designerting. Jeg ville hellere bruge mine
1. Tjekkede min netbank. Der var væsentligt færre penge, end der burde være, og så fandt jeg en post, hvor der var trukket en skrækkeligt masse penge, som jeg i hvert fald ikke havde brugt. Der stod ikke navnet på butikken, men jeg var overbevist om, at så mange penge ville jeg aldrig bruge på et sted uden at kunne huske det. Aldrig! Var vitterligt sekunder fra at spærre mit kort og
Jeg havde fødselsdag i går, og selvom det ikke er noget, der giver mig voldsom eksistentiel krise, så ville det også være løgn at sige, at jeg slet ingen krise har. Det, jeg har bemærket, er imidlertid, at den meget rammende kan beskrives mere som ekstern end intern. For på mange måder er jeg egentlig ret godt tilfreds med mit liv. Og selvom vi som samfund er ved at bevæge os et sted
1. Den anden dag kom jeg gående helt almindeligt ned ad en gade, da jeg hørte nogen bag mig. Sådan ret tæt på på den der måde, hvor man tænker “så overhal da bare!”, men det gjorde personen ikke. Til sidst vendte jeg mig om for at se, hvem det var. Det var en due. Med tilsyneladende virkelig tunge trin.
2. Jeg har søgt en del på festpynt henover den sidste uges tid, hvilket
1. Mennesker, der sætter tyggegummi under borde på restauranter.
2. Mennesker, der taler højlydt sammen i en biograf.
3. Hvem end, der sagde god for de der Biva-reklamer i sin tid.
4. Mennesker, der siger ad-renalin i stedet for a-drenalin.
5. Mennesker, der retter på den måde, andre mennesker udtaler ting på.
6. Mennesker, der placerer deres taske på det eneste tomme sæde, der er tilbage
1. Jeg har haft støvsuger i jævnt mange år efterhånden, og hver gang posen er ved at være fuld, og sugeevnen ikke er optimal, er min første tanke alligevel altid, om støvsugeren mon er gået i stykker.
2. I sidste uge skrev jeg om, at jeg blev ved med at glemme at købe tandpasta, og at jeg var faretruende tæt på at løbe tør. I denne uge huskede jeg rent faktisk at købe nyt, men
Det kan godt virke farligt at tale om at være på den anden side af Corona. Dels fordi store dele af verden ikke befinder sig samme sted endnu, dels fordi den jo ikke som sådan er gået væk, og nogle med garanti stadig har en masse bekymringer på området, og dels fordi vi ad efterhånden adskillige omgange har tænkt, at det nu var slut med det og så er blevet snydt noget så eftertrykkeligt.
Hvis man leder efter smukke kjoler på den røde løber før Grammy-uddelingen, så er der langt mellem snapsene. Det er ikke helt det, der er viben her. Faktisk synes jeg grangiveligt, det ser ud, som om der i år har været et tema: “Klæd dig, som var du en Capitol-borger i Hunger Games-universet.” Så det har folk gjort, og det har de gjort godt!
Mine to favoritter fra aftenen
1. Når nogen larmer helt vildt ude i opgangen, og man får lyst lyst til at råbe af dem, at det altså er almindelig høflighed at tage hensyn til sine naboer så sent om aftenen. Så kiggede jeg på uret, og den var 21.07.
2. Ærligt, fuck størrelsen på københavnerbadeværelser. Mine ansigtsmasker står på en hylde lige over toilettet, og i hvert fald en tredjedel af dem har på nuværende
Et af mine største gennembrud i terapi har været, da jeg fandt ud af, at jeg skal arbejde med og ikke mod min hjerne, når det kommer til ukontrollerbare, selvkritiske tanker. I stedet for at blive sur og frustreret og slå mig selv oven i hovedet, fordi min hjerne bliver ved med at sabotere mig, så prøve at forstå, hvorfor den gør, som den gør. For hjernen er jo mig. Når man bakser