1. Jeg fandt de her virkelig grimme slappe-af-bukser i H&M, og jeg måtte bare have dem, så jeg gik op til kassen med ordene: “Jeg elsker dem. De er så 90’er!”
H&M-pige: “Ja, det er de måske. Det ved jeg ikke så meget om – jeg er født i ’99.”
Og pludselig var jeg en million år gammel.
2. Frank fælder så meget for tiden, at jeg i går,
Det er en af de der sære dage, hvor jeg sætter mig foran computeren med fuld skrue på lysten til at skrive noget, men ‘noget’ vil ikke rigtigt komme til mig. Der er det der lidt tunge indlæg, der omkredser noget så uinspireret som min altan, men i virkeligheden handler mere om, hvad jeg for omkring fem år siden sad derude og tænkte på. Men det er måske lige hårdt nok at
…At semlor i år overtog landet, og jeg faktisk har virkelig ondt af vores stakkels fastelavnsbolle, der pludselig ikke var god nok længere?
…Hvor mange dirty jokes der pludselig er i 90’er-tegnefilm, når man ser dem som voksen?
…Hvem de her kvinder er, der har sagt ja til at have en affære med Donald Trump? Donald Trump?!
…Om I også altid har lyst til at afbryde
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes lige her. Det er helt anonymt. 😀
Det er så dumt at have en blog, når den essentielt bliver brugt til at dokumentere, hvor lidt rygrad man har. Lige for tiden er det en fin blanding af mig, der insisterer på, at jeg ikke må bruge penge og mig, der bruger penge alligevel. Men nogen made me an offer I couldn’t refuse på vaskeægte Godfather-maner, og det vil jeg næppe støde ind i igen lige med det samme.
Vi kører videre med det her emne, så indsend endelig egne historier til formålet. Det kan gøres lige her. Første indlæg kan læses her. 😀
Annonce for Ellos
Der var engang, hvor jeg ikke rigtigt gik i andet end jeans. Jeans er verdens mest alsidige stykke tøj. De kan styles op og ned, som det passer en med ganske få remedier. De giver flotte linjer og gode røve og går aldrig af mode. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg holdt op med at gå i jeans, men det har helt sikkert været et tidspunkt, hvor vægten gik op og selvtilliden
Indrømmet, jeg er kun nået til afsnit fire, men jeg er temmelig hooked, og så må man jo dele. 😉 Den her går især ud til de af jer, der også har en svaghed for dystopisk sci-fi.
Vi befinder et sted ude i fremtiden, hvor kroppen bare er et hylster, som man kan skifte ud for godtbefindende. Hvis man har råd. Takeshi Kovacs vågner op i en krop, han ikke kender, efter at have været i fremtidens
1. Det er fastelavn, og jeg har endelig taget det kostume i brug, jeg købte med hjem til Frank fra USA. Det er næsten lige så godt som sidste års cowboy-kostume.
2. De første raslere ringede i øvrigt på min dør kl. 9.30. Og i år var jeg faktisk forberedt med småpenge og det hele, men halv ti sover jeg altså endnu.
3. Vinter-OL er startet, og jeg sidder klistret til skærmen, når der
