Jeg har tilsyneladende ikke helt samme hudtone som Heidi K…
I nat var jeg med i Project Runway. Jeg var blevet anbefalet til programmet af Michelle fra sæson 11, som var min tidligere dansklærer, hvilket jeg selv i drømmen satte seriøse spørgsmålstegn ved. Hun er jo for pokker amerikaner. Den må du længere ud på landet med,
Som klassisk tegn på min patologiske perfektionisme går jeg uhyggeligt meget op i, hvad andre mennesker synes om mig. Venner, familie, bekendte, komplet fremmede – det er helt ligegyldigt. Alle skal kunne lide mig! (Hvilket er en lidt kompliceret holdning at have, eftersom der er ret mange mennesker, der virkelig ikke kan lide mig.)
Anyway, som det overfladiske
Engang imellem kunne jeg godt ønske, at jeg havde valgt at gøre bloggen anonym. Eller, nok ikke så meget bloggen som mig selv. Så var der ligesom lidt mere frihed til at skrive. Ligesom fx Frøken Rodebutik, der har en hel stribe indlæg med analsex som tema. Ikke at jeg ser det som
Er I klar til at lege igen? Sidste gang drejede det sig om rene designersko, men den her gang er der tale om halvt af hver. Tre røvdyre high end sko, tre overkommeligt prissatte high street sko. Which is which?
Jeg er virkelig gået op i det her med liv og sjæl, det er næsten sørgeligt. 😀 For det første har jeg kun valgt sko, jeg selv ville købe,
Jeg kan ikke garantere, at det her bliver det dummeste indlæg på bloggen nogensinde, men det er et godt bud.
I regret nothing!
Pæn indpakning und alles.
Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget!
Kære Jensen Ackles. Kom og red mig fra den realitet, der er danske mænd.
Såeh, jeg var jo ved at være der, hvor jeg begyndte at overveje, om jeg skulle begynde at se mig om efter en mand. Altså ikke en ægtemand, bare en kærestemand. Efter et par år med skræmmende meget uheld på den front var jeg endelig så småt ved at begynde at lade mig selv tro på, at der måske endda kunne være
Nej nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg er bare hoppe-op-og-ned-begejstret for de her designs. Altså på den ironiske måde. Ish. Jeg mener, på en skala fra et til ti, hvor episk ville det så ikke være at have en sweatshirt med en stortudende Kim Kardashian? Mange af designsne (hedder det virkelig det?? Designsne?!) er præget af internet-humor,