Arh, kommentarer. Noget af det bedste ved at blogge. Jeg har sammensat en lille Wall of Fame til jer – nogle af dem, der er stukket lidt udenfor af blandede årsager. Enjoy!
Kommentar til: På en helt almindelig torsdag. Kommentaren, der gav mig inspirationen til
På trods af at have ligget længe i min seng i går aftes og haft imaginære diskussioner med gårsdagens kommentarfelt, så vedholder jeg min beslutning om at lægge politikken på hylden. Som altid når jeg kaster mig ud i de mere kontroversielle emner, røg der en god sjat læsere og kom en del nye til. Så farvel til de
Det her er et af de indlæg, jeg har været nødt til at debattere enormt meget med mig selv om skulle være et indlæg, fordi det 1) er helt vildt useriøst at poste en række tilfældige tweets (og jeg prøver stadig at bilde mig
Jeg ved ikke, hvordan jeg troede, jeg kunne slippe af sted med ikke at vise jer billeder af Frank i udklædning. Det krævede megen lokken og virkelig mange slørede billeder, men her er han så endelig: Humlebien, der både er for tyk til at kunne flyve og til at kunne passe sit kostume.
Men åh, så bedårende!
Såeh, kan I huske skandalesagen fra i sommer, hvor Abercrombie & Fitchs (ikke særligt attraktive) CEO udtalte, at de ikke ville producere størrelser større end en large, fordi tykke mennesker jo per definition er uncool og usexede og nederen og generelt alt, man bør undgå i livet, og jeg blev røvsur og gav ham en sviner?
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=s3pfyWWQOq4&w=800&h=550]
Jeg fik slet ikke skrevet grimme ting om Wrecking Ball-videoen i sidste indlæg, men det er der jo så også jævnt mange, der har gjort før mig, så det var nok i virkeligheden ikke nødvendigt. Hvad, der imidlertid er nødvendigt, er at dele denne parodi med jer. Så vidt jeg
Der findes to slags talende togmennesker. Dem, man godt gider tale med, og dem, man ikke gider tale med. Jeg rendte ind i begge dele i dag på verdens længste lokalrejse takket være orkanstormen. Jeg har ellers ikke haft beef med mandagens glade blæsevejr før nu. Min cykel væltede, og ded var ded. Indtil min normalt stille og rolige torsdagstur til Hillerød forvandlede sig til et
Jeg har en fornemmelse af, at jeg vist ikke er den mest spændende af bloggere i disse dage, men min krop er lidt brudt sammen – hjerne inklusiv. Jeg tilbringer det meste af dagen med at sidde meget stille (fordi nakken gør naller), indtil jeg uundgåeligt når et punkt, hvor jeg skal nyse (fordi der vist er noget influenza – eller forhåbentlig bare
– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.
– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i
I har dem sikkert også. De der Facebook-venner, der fuldstændig ukritisk deler alt mellem himmel og jord i den tro, at de gør deres til, at jorden kan blive et bedre sted at være. I virkeligheden er de bare pisseirriterende.
Det underlige er, at flere af dem ikke engang hører til den der gruppe af lidt halvretarderede folkeskolefolk, man kun er venner med af pligt.