Velkommen til årets MGP-liveblogging! Indlægget her vil blive opdateret i tide og utide (læs: konstant) med mine observationer omkring aftenens show (hvilket altså også kræver, at I opdaterer jeres side ind imellem). Jeg har ikke hørt sangene og ingen anelse om, hvad der venter, med jeg glæder mig! I snakker selvfølgelig bare med i kommentarfeltet, det plejer at være en fest. 😀
Kl.
Har man lyst til at bidrage til disse indlæg, kan man insende sine egne hemmeligheder i den anonyme indsendelsesformular, der findes lige her.
…At McDonald’s sælger trøffelmayo? Gad vide, om det nogensinde har set skyggen af en trøffel?
…Om det er tilladt at forhåndshade tøjet fra MGP på lørdag? Jeg ved af gode grunde intet om det endnu, men jeg er sjældent enig med stylisten på det show.
…Khloé Kardashian og Jordyn Woods. Prøvåhør, jeg har aldrig set et afsnit af Keeping Up With noget som helst
Læs også første og andet indlæg med samme emne og indsend hjertens gerne egne historier lige her.
Jeg ved ikke, hvor lang en acceptabel sørgeperiode er for en kat. Der er nu gået et halvt år, og det er ved at være noget tid siden, folk holdt op med at spørge, hvordan jeg har det. Med Frank. Eller snarere med mangel på Frank. Måske er I også trætte af at læse om ham. Det går bedre. Jeg græder langt fra hver dag længere. Jeg kunne godt, men jeg gør det ikke. Giver jeg mig selv
1. Problemet med de sidste dages solskin er, at jeg altid glemmer, at det betyder, folk går ud på deres altaner. Hvor de kan kigge ind til mig. Der ofte foretrækker dage med vældig lidt tøj på.
2. Jeg væltede på cykel for nylig. Var blevet lidt for kæk med, hvor meget jeg kunne slæbe, og da jeg var lige ude foran min opgang, røg tasken ind i hjulet, og jeg tog en gedigen flyvetur.
Iført Thea-jeans og Emelie-top.
Annonce for Ellos.
Jeans og jeg har efterhånden en lang og kompliceret historie. Til dem, der ikke har Sheldon Cooper-hukommelse, kommer her en komprimeret udgave: Engang levede jeg i jeans. Gik aldrig i andet, elskede skidtet. Men så fik jeg former og begyndte at hade min krop, og pludselig var jeans farlige, fordi de fremhævede i stedet for at skjule. Jeg
Holy fucking shit, jeg har fået det spørgsmål meget på det sidste. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget bloggere i faste forhold, der rent faktisk ønsker børn, må skulle svare på det. Man kunne fristes til at tro, at den pludselige mistanke kommer sig af fastelavnsbolle-sæson og dermed semikronisk gluten-relateret oppustethed, men i virkeligheden handler det nok snarere om, at
Det var meningen, det her skulle være et af de der eksperimenter, der var sådan lidt feelgood og samtidig lærte os en vigtig lektie. Inspireret af indlæget om, hvorvidt man kan være tyk på Tinder, traf jeg i går en beslutning om at foretage et lignende Tinder-eksperiment.
Egne hemmeligheder modtages med kyshånd i den anonyme indsendelsesformular. 😀