Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked
Først og fremmest skal jeg beklage det lidet flatterende billede, men Frank og jeg er sædvanligvis ikke vågne på det her tidspunkt, (i dag kun fordi jeg skal til endnu en forsamtale på Hillerød, hurra for bureaukrati!) og dette var seriøst det mest friske, jeg kunne lokke ham til at se ud!
Jensen er allerede i gang igen. I ved, hvad det betyder…
Det her indlæg kommer til at give massivt backlash. Og det er jeg okay med. Eller, det vil sige, jeg vil naturligvis helst være fri og modtage udelukkende likes og stående bifald, men sådan fungerer verden ikke, og budskabet bag er vigtigt nok til, at jeg vil udgive det, selvom det fra et PR-mæssigt synspunkt nok ikke er klogt.
Dagens negle, eller nok snarere aftenens. Hvis de holder så længe. Jeg har nemlig forlagt yndlings-Poshé, (muligvis glemt i Randers… Mor, gider du lige tjekke?) og nu har jeg vænnet mig til at kunne klatre i træer og shit uden at smadre
Gårsdagens forsøg var virkelig sjovt! Jeg kunne i høj grad konstatere, at størstedelen af jer ikke følger bloggen, fordi I deler skosmag med mig, haha! Hvad, der virkelig var morsomt, var, at jeg til at starte med tog det virkelig personligt, når I smed grimme ord efter
1. Dette er mine fødder. Aldrig, aldrig bliver de rene igen. Ærterne i min mors have er endelig blevet modne. (Undskyld, jeg flasher fødder. Fødder er grimme.)
2. Familien multikulturel rejste i morges. De vækkede mig selvfølgelig (ubevidst) i processen. “Honey, I have packed døh sjampo and døh balsam.” Danglish ftw.
3. Så
I takt med at bloggen stiger i popularitet (happy happy, joy joy!), får jeg flere og flere henvendelser fra nye eller potentielt nye bloggere, som vil vide, hvordan man starter en succesfuld blog. Nu er det ikke, fordi jeg anser mig selv som værende ekspert på området, men jeg har trods alt været i gennem en blogopstart og er desuden erfaren bloglandbeboer,
1. Jeg burde nok have set den komme. I sekundet man begynder at bralre op om, at livet er dejligt, så kommer nemesis og bider én i røven. Haps, sagde det, så brød mit tarmsystem sammen, og jeg har nu mere eller mindre været lænket til toilettet siden omkring klokken to i nat.
2. Jeg har i den forbindelse forvandlet mig til et barn igen og udnytter
Jeg ville helt vildt gerne skrive noget sjovt og kløgtigt, men min hjerne er smeltet, og jeg er ved at drukne i mit eget sved… Det var vildt klamt skrevet. Undskyld. Det forekommer mig på en eller anden måde at være i hvert fald tre gange så varmt herovre, som det var i København, og hverken katten eller jeg tackler det særlig godt.
