[youtube https://www.youtube.com/watch?v=-2U0Ivkn2Ds&w=800&h=550]
Til dem, der har efterspurgt mere musik på bloggen, tænker jeg at sætte den her serie indlæg i gang. Jeg bliver aldrig inkarneret musikblogger – det er min musiksmag vist også for kedelig til – men jeg vil gerne dele et nummer med jer ind imellem. Jeg har en tendens til at forelske
Nej, det handler ikke om forhold. Jeg er faktisk slet ikke voldsomt jaloux anlagt, når det kommer til mænd. Ikke sådan vildt meget i hvert fald. Tror jeg da ikke…? (Eventuelle ekskærester, der læser med, fordi de aldrig er kommet over mig, må gerne melde ind.) Men altså. Det her handler om de der små ting, som i virkeligheden betyder diddly-squat, men som jeg virkelig ville ønske,
Der har været lidt brok over, at jeg ikke reklamerer nok for min instagram (@miriampoulsen), så nu har jeg med megen møje og besvær tilføjet sådan en widget-dims ude i siden, så I altid har mulighed for at holde jer opdateret.
Jeg skal dog advare om, at min instagram virkelig skuffer, hvis I stadig har en eller anden forventning om, at jeg i bund og
Jeg kommer nærmere og nærmere det der nytårsforsæt om at skulle date igen. Det tager virkelig lang tid sådan mentalt at kaste mig ud i det. Jeg er pissefucking bange for at sige det rent ud. Udover det, så har jeg ikke ligefrem gode erfaringer på området.
Lad mig fremlægge bevismaterialet…
Exhibit A: Første gang jeg prøvede
Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes mig at glemme Gilbert Blythe fra Anne of Green Gables i det første indlæg med hemmelige crushes. Han er min fiktive kærlighed nummer et. De fås simpelthen ikke bedre.
Macklemore. Åh, jeg er alt for gammel til at være fangirl, men den her mand kan noget med sine tekster. Og så eeeelsker jeg alt, han har på
Første gang på uni i temmelig lang tid. Lidt skræmmende. Er de alle sammen blevet ti år yngre, eller er det mig, der er blevet gammel? Synes hele mit hold ligner nogle hipstertyper og føler mig udenfor uden mini-mac og kæmpe halstørklæde. Kan godt mærke, at min viden på området ligger lidt langt væk, men har så
1. I onsdags døde Colonel Meow. Franks og min alleryndlingsinternetkat, som vi ihærdigt fulgte på Facebook. Ikke engang tre år gammel. Og jeg tudede. Ikke bare en sød, lille tåre heller, nej, jeg stortudede. Så meget endda at jeg dagen efter vågnede med hævede øjne og grådhovepine.
2. Jeg ved stadig ikke helt hvorfor. Måske
Mandag:
Som hybridblogger er det altid lidt tricky at balancere indholdet af sine indlæg, så alle er glade. Ikke for meget mode til de ikke-modeinteresserede, ikke for mange personlige indlæg til sko-elskerne, ikke for meget Frank til dyrehaderne. Men når det sådan er final sale time, og det regner med gode koder, så må de ikke-modeinteresserede lige bære
Jeg har været lidt tavs omkring, hvad jeg render og laver efter mit sidste besøg på Hillerød, og det er simpelthen, fordi jeg har ligget og rodet med en masse beslutninger, der skulle træffes. Nu er de så truffet, og jeg har en god mavefornemmelse omkring det, så hermed en lille opdate:
Jeg blev indkaldt til en ny samtale på hospitalet, hvor