Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der sidder en masse mennesker derude, der er enormt trætte af at høre om Frank. Men som det er i livet, så er det på bloggen, hvilket betyder, at dem, der råber højest, får deres vilje, og dem, der råber højest, råber på mere Frank.
Ved fremtidige Frank-abstinenser kan jeg i øvrigt
Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked
For ligesom at bevise, hvor meget Bridget Jones jeg egentlig er, er her en liste over ting, der lige er sket for mig bare på en tur i Netto:
1. Jeg har ikke mere rent tøj, der reelt passer sammen, så jeg var tvunget til at køre mønstermix. Jeg hader mønstermix, og det her er heller ikke engang et bare nogenlunde succesfuldt ét af slagsen.
Min krop opfører sig sært. Jeg har afsindigt ondt i den der sektion, man ikke helt kan finde ud af, om er det nederste af maven eller det øverste af underlivet. Det sådan stikker, nærmest. Så jeg ligger en hel del stille. Normalt ville jeg spørge Google om hjælp, men man skal ikke google sygdomssymptomer, med mindre man savner at gå og
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger”
Der har været krav om mere skosamling-flash. Og jeg bukker hjertens gerne under, jeg har jo ikke købt dem for ingenting! 😉 I kan få en fornemmelse af samlingens generelle størrelse her, (om end det langt fra er alle mine sko, der befinder sig på den væg,)
1. Da jeg for nogle dage siden var ved at rydde op, opdagede jeg ovenstående. Jeg gætter på, det er et resultat af sidste lørdags bytur…
2. Jeg er mere deprimeret over lakken end gulvet. Min stakkels, røvdyre Illamasqua, som jeg aldrig nogensinde fik indviet.
3. I onsdags købte jeg en pakke hakket oksekød i Rema til at komme i nogle tortillas.
Just hjemkommen fra Køge hvor den stod på major børnefødselsdag med Lego, højtlæsning og store mængder flødeskum. Neglene holdt til det hele, for Poshé var ganske rigtig glemt i Randers, og jeg fik den tilbage i går.
Dette look er en almindelig sort lak med en glimmer-overlak fra GOSH, som består af grønne og
At dømme efter reaktionerne, så kunne jeg godt have sparet mig Chanel-lakkerne og bare have udloddet nogle totter af Franks pels med en rød sløjfe omkring. Oh well. Det husker jeg til næste gang! 😀 Jeg havde faktisk oprindeligt involveret Frank i udvælgelsesprocessen: Jeg lagde godbidder op tilsvarende antallet deltagende, og de første to, han
Hallo, to outfit-indlæg på en måned! I’m on fire! Også selvom det i dag slog mig, hvorfor det var, jeg lidt holdt op med at lave dem: Jeg har jo en røvkedelig stil. Altså, misforstå mig nu ikke, jeg er selvfølgelig selv ret begejstret for min stil, men jeg forestiller mig ikke, den kan være voldsomt inspirerende.