Først og fremmest: Er du så færdig, hvor er I aktive på hemmelighedsfronten. Det første indlæg fik i dén grad sat gang i produktionen hos jer, det er helt overvældende! Tusinde tak! Til dem, der missede updaten, er det altså nu muligt at indsende så
Mandag:
Hvordan var jeg så meget tyndere i gamle dage?!
Nanna meddelte ovre i Spørgerunde-indlægget, at hun gerne ville vide noget mere om Musik-Miriam og bad mig udfylde spørgeskemaet, der normalt er forbeholdt kendisser på bagerste side af GAFFA. Hvis jeg nu fortæller,
1. Ak. Hver gang jeg prøver at skrive noget konstruktivt om Fies ubehagelige opførsel, glemmer jeg, at man får hele hendes meget modne fanskare på nakken. Hvad, de imidlertid endnu ikke ved, er, at når man er blevet en bitter, gammel, tyk, sindssyg kattedame som jeg, så hviler man egentlig forbløffende meget i sig selv og går ikke ud
Der er noget, jeg har tænkt meget over på det seneste. Som irriterer mig. Meget. Så nu skal det brokkes blogges ud. Jeg vil som altid lægge ud med at sige, at folk generelt skal blande sig udenom, hvordan andre mennesker lever deres liv. Her tænker jeg fx på, om man ryger, er lidt for tyk/tynd eller ynder at svømme med hajer i sin fritid.
Det er lang tid siden, der har været sådan et random facts-indlæg, men fordi det faktisk er virkelig svært at finde på sære oplysninger om sig selv, (og jeg kun lige blogger for at få tiden til at gå, mens broccolitærten bager,) så har jeg bare nakket et af de der klassiske spørgeskemaer.
Hvad forlader du aldrig dit hjem uden?
Såeh, kan I huske skandalesagen fra i sommer, hvor Abercrombie & Fitchs (ikke særligt attraktive) CEO udtalte, at de ikke ville producere størrelser større end en large, fordi tykke mennesker jo per definition er uncool og usexede og nederen og generelt alt, man bør undgå i livet, og jeg blev røvsur og gav ham en sviner?
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GIZ5NyJyXgA]
Advarsel: Meget barske billeder.
Engang snakkede jeg lidt om bloggermagt og prøvede at vinde et køkken til min mor. Det lykkedes næsten, så da jeg blev gjort opmærksom på et projekt,
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger”
Jeg havde egentlig taget en beslutning om lige at holde pause fra alt Frank-snakkeriet. Selvom Frank er en populær sidekick, så er det nok alligevel ikke alle, der finder det fascinerende at høre detaljer om hans skrantende helbred. Jeg har endda flere indlæg, der allerede er konceptualiseret og bare skal skrives, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig.
Frank har