Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #109

1. Ak. Hver gang jeg prøver at skrive noget konstruktivt om Fies ubehagelige opførsel, glemmer jeg, at man får hele hendes meget modne fanskare på nakken. Hvad, de imidlertid endnu ikke ved, er, at når man er blevet en bitter, gammel, tyk, sindssyg kattedame som jeg, så hviler man egentlig forbløffende meget i sig selv og går ikke ud og tuder på badeværelset på grund af deres temmelig fesne svinere. Tværtimod.

2. Det er Fie selv, der har liket kommentaren. Der var åbenbart ikke andre blandt hendes 100K Facebook-fans, der var enige. Av av.

3. Tilbragte stort resten af aftenen lørdag (efter kl. 22.30) med skiftevis at beklage mig over emsig underbo og tysse på folk. Jeg er sådan en behagelig vært.

4. Da vi ramte byen, synes jeg imidlertid det var vigtigt at få gang i en fest og brugte en mindre formue på shots til hele flokken. I december. Det er skideflot, Miriam.

5. På et tidspunkt kom der en fyr over for at lægge an på mig… Men han gjorde det ved at give mig det mest slatne håndtryk i verdenshistorien, og selvom min veninde berettede, hvor ulykkelig han så ud, da han slukøret forlod vores bord, så var jeg iskold. Der er da ikke noget mere usexet end sådan en selvdød hånd. Wadr.

6. Vores bord var ret meget midt i det hele, og vi havde konstant den her virkelig nederen fyr hængende omkring os. Der var ingen, der gad snakke med ham, og alligevel var han helt tydeligt overbevist om, at han var the shit. Lagde armen om os på skift, skrålede med på alle sangene og fremviste stolt sin edderkop-tatovering på halsen(!). Følte sig naturligvis også for vigtig til at overholde rygeforbuddet, og til sidst blev jeg så træt af ham, at jeg rendte op til bartenderne og sladrede, hver gang han tændte en smøg. Hvis jeg ikke må ryge indenfor, så er der eddermame heller ikke andre, der må!

7. Jeg er tilsyneladende magnet for reality-stjerner. (Eller også er der bare så mange eksemplarer i København, at man ikke kan undgå at rende ind i dem!) I hvert fald var überbøssen Patrick fra Paradise Hotel samme sted som os, og nogle vil måske kunne huske, at jeg 1) forguder ham og 2) allerede har gjort mig selv til grin én gang på den bekostning, så det krævede alt min beskedne mængde ædruelighed ikke at gå over og gentage stuntet.

8. Den ultimative yndlingsbøsse, Gustav, var også til stede. (Vi var åbenbart endt på et it-sted? Jeg er ellers normalt virkelig for gammel til it-steder.) Og, I kid you freaking not, det her skete: Gustav går forbi vores bord (hvor jeg sidder yderst), får øje på mine bryster, kigger måbende op på mig, ned på mine bryster igen og begynder at ryste sit hoved frem og tilbage for ligesom at indikere, at han vil motorboate dem. Gustav har dømt mine bryster motorboatværdige! Jeg kunne lidt dø lykkelig nu.

9. Fordi jeg åbenbart syntes, jeg havde råd til at uddele shots, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var bedst at tage toget hjem. Det gør jeg ellers virkelig sjældent, men jeg fulgtes med en veninde, og så turde jeg godt. Da vi imidlertid ramte Nørreport, gik hun ned til metroen, mens jeg fandt S-togsperronen og kunne konkludere, at der var 26 minutter til det næste tog gik. Seriøst?! Så skulle jeg stå der med danseømme fødder, fulde folk og kommende engangsknald for nærige til at snuppe en vogn i en mindre evighed. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg hader offentlig transport…

Kommentarer (23)

  • Haha! Så kan man lige se mit profilbillede nede i hjørnet. Det er mig der sladrede! Guilty!

    Det er sjovt, for var det ikke for din blog, så havde jeg aldrig opdaget barnets blog. Nu kan jeg til gengæld ikke lade være med at kigge på den, det er lidt ligesom et biluheld, det er SÅ dårligt formuleret, stavet, og simpelthen de tyndeste indlæg jeg nogensinde har set, og det er så ufrivillig komisk at jeg næsten får det dårligt over den tegning jeg lige har lavet til min blog i morgen. Næsten.

  • Jeg er helt klart 10 gange mere på team-Miriam – end team-Fie generelt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg nu også synes, at du gik over stregen i dit indlæg omkring hende.

  • Jeg er lidt uforstående overfor, hvordan hendes alder eller manglende sproglige egenskaber er sagen relevant. Er det, fordi I mener ord som fx: “Hun må jo være totalt besat af mig, så underligt som det er. Det er jo som om at hun ikke kan leve sit eget liv, men skal prøve at have ALT jeg har og gøre alt jeg gør” ikke er mobning? Er det, fordi I mener, man ikke må konfrontere hende med, hvad hun skriver i al offentlighed på sin blog? Er det, fordi I mener, hendes alder er en undskyldning for hendes opførsel? Igen, jeg er nysgerrig. For jeg har lige læst mit indlæg igennem igen, og jeg er nødt til at sige, at jeg ingenlunde overskrider min egen etik… Så jeg skal have nogle specifikke eksempler med nogle bedre argumenter for at tage den konklusion op til genovervejelse.

  • Jeg synes, du var meget sober i dit indlæg, Miriam! Modsat nogle af de læsere, der lagde en kommentar, men det har jeg allerede nævnt. Men jeg synes ikke, der er noget stort at sætte på det indlæg!

  • Jeg er helt enig i, at Fie skriver som en brækket arm og hendes indlæg bærer tydeligt præg af, at hun stadig er et barn. Og hendes indlæg ER mobning og lidt patetisk efter min mening. Men jeg synes det er lidt synd, at hun skal “hænges ud” på en voksen kvindes blog, tilmed en, hvis tastatur er døhamrende skarpt. Det virker ikke helt fair, for hun er ikke i stand til at forsvare sig (Hvis du er i tvivl, så er det en ros af dit intellekt!)
    Du kan ikke nå hende, for det ønsker hun ikke. Det må være hendes forældres eller venners opgave. Jeg synes det er fint, at du går til ejerne af platformen og brokker dig, når hun bryder loven og promoverer kopivarer, men derudover er det efter min mening bare med til at øge negativiteten online.
    Når det så er sagt, så elsker jeg din sarkastiske pen, dit random brok, og din fabelagtige evne til at formulere dig. Jeg læser ikke mange blogs, men din er en af dem jeg smutter forbi dagligt. Bliv endelig ved med at skrive, men kun hvis du har lyst!

  • Det jeg ikke lige fik med i ovenstående kommentar var, at jeg egentlig synes, at dit oprindelige indlæg var ganske pænt formuleret, for du er rigtig god med ord. Men det var stadig at pege fingre ad en anden persons opførsel, i dette tilfælde et barn. Det er det jeg mener med at hænge ud.

  • Jeg takker for din uddybende kommentar. Jeg kan så konkludere, at vi bare er uenige. 🙂 Jeg synes ingenlunde, Fies opførsel kan undskyldes med hendes alder, og jeg har ikke et problem med at “hænge hende ud”, hvis det skaber opmærksomhed omkring teenageres netikette, som, jeg synes, er meget problematisk. Desuden forekommer det mig efterhånden tydeligt, at ingen i Fies omgangskreds har tænkt sig at sige noget til hovedet af hende, og det bekymrer mig, at hun derudover har flere tusinde piger klappende ivrigt i hænderne, hver gang hun åbner munden. Jeg udtrykte min mening omkring situationen, jeg synes selv, jeg gjorde det meget tydeligt, at det var pigens opførsel og ikke pigen selv, der var mit problem, og jeg fortryder bestemt ikke mine ord…

  • Jamen, så er vi uenige. Lad os blive enige om det i det mindste. Jeg har fuld respekt for det du skriver, og følger trofast med, uanset uenigheder. Og nu vil jeg vælte mit korpus ned på Halifax og æde en stor burger. God dag til dig og Frank.

  • Altså. Jeg mener personligt, at er man gammel nok til at gå ud af folkeskolen og blogge fuldtids, og oveni købet ytre nogle ret bastante, udleverende meninger offentligt (som en blog jo er) – samtidig med, at man slår sig på at være modstander af mobning, og selv tidligere offer – ja, så er det mere end iorden, at der bliver knyttet en kommentar eller to til det. Især når det bliver gjort så sobert, som Miriam gjorde. Ligemeget hvad, kan jeg heller ikke se nogen gået-over-stregen her.

    Har man sagt A, må man osse sige B. Og så er det ligegyldigt hvor ung og naiv man er – og hvor dårligt man staver. Man er out there, og så må man stå på mål for det, man nu engang sender ud. Det tangerer nærmest en art trist jantelov, når Miriam skal have slag, fordi hun forstår at formulere sig. Det provokerer mig meget, at der hentydes til, at “lille Fie” skal beskyttes her.

  • Skal lige tilføje, at jeg ikke er så aggressiv som jeg lyder ovenfor. Og at det ikke er møntet på Hanne. Bare en generel observering.

  • Arj, jeg har allerede trøstespist en kæmpestor burger fordi Miriam var uenig med mig. Må jeg så godt spise en masse kage fordi Malou også er?
    Lad os nu komme videre og lade Fie gøre det samme. Lad os æde julen ind og se serier mens vi nusser vores (i dette tilfælde imaginære) katte. Det er lige i Miriams ånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.