Indlægget er sponsoreret af Star Wars, men næppe godkendt af Darth Vader. 😀
Der var folk i udklædning over det hele. Nogle af de mest genkendelige figurer vidste jeg selvfølgelig godt, hvem var, mens andre forvirrede mig grundigt. Til gengæld var jeg virkelig glad for, at der efterfølgende var reserveret plads i salen til alle de udklædte mennesker, for de var sindssygt gennemførte
Hvis man er blogger, så kan man ikke så godt slippe uden om at lave et par tilbagebliksindlæg i december, men det gør heller ikke noget, for det er faktisk virkelig hyggeligt at scrolle sig igennem det forgangne år på skrift. Jeg lægger ud med mine personlige favorittindlæg fra året, der gik:
Jeg er forsat ved at dø af grin over det her emne! 😀 Med lidt god vilje (og lidt flere indsendelser) kan vi måske lige få mast et sidste af slagsen ind i bagjulen. Man indsender her. (Og nu er der selvfølgelig ingen af os, der går og håber på, at nogen får en skrækkelig, men utroligt morsom gave!) Første omgang med mindre gode gaver kan findes her!
1. For et par dage siden blev jeg stoppet af en gut ude foran min Fitness World, der gerne ville stille mig nogle spørgsmål om proteinpulver til sin eksamensopgave på uni. Er ret sikker på han fik forpurret al sin ellers fremragende data ved at hive fat i mig. Undskyld.
2. Da min veninde og jeg var ved at gøre os klar til filmpremiere i tirsdags, kiggede hun ned på min fod og sagde: “Av,
Men hov, var det ikke noget med, at Tinder-manden og jeg havde en aftale om ikke at se andre, indtil vi i januar fik mulighed for at give hinanden et rigtigt skud? Jo, det var det, og selvom det grundet den nødvendige status quo er blevet lidt halvlunkent i mellemtiden, så håber jeg stadig, at januar bringer
En offentlig en af slagsen endda. Til alle de naboer jeg nogensinde har brokket mig over. Selv ham alkoholikeren, der råbte til sig selv hver aften, så jeg i flere år var nødt til at sove med ørepropper. For i går så jeg “I krig med naboen” på dr.dk og stiftede i den
Jeg syntes virkelig, jeg var i fremragende tid, da der i starten af december med posten ankom Pokémon-bamser til den store guldmedalje. Det er altid mest anstrengende at købe gaver til børn – især når man ikke har nogen selv. Fætter BR er et minefelt af gråd og latter, og ofte er jeg fuldstændig ude af stand til at differentiere mellem de to lyde. Jeg bruger som regel det første
Lade være med at være stolt over at have tre par nylonstrømper med hjemmefra, for de vil allesammen være hullede, og man vil derfor være nødt til at mase sine fødder ned i sine svinedyre sko (det var stropperne, der besværliggjorde processen), hvilket vil gøre dem helt røde og få dem til at se ud, som om de ikke får blod nok.
Huske sit spejlreflekskamera, for Apple forringer mit mobilkameras kvalitet noget nær dagligt i et forsøg på at få mig til at købe en ny. Kællinger.
Huske at tage nærbilleder af hår og makeup. Især hår, når det nu er nyt, og folk har spurgt efter det. Men det er altså bare blevet noget kortere – andet spændende er der ikke sket. Jeg lover at tage en selfie i nær fremtid, der viser det bedre.
Instruere sin fotograf i at stå i en vinkel, der får en til at se helt vildt høj ud i stedet for helt vildt lav.
Øve sine poseringer. En del.
Nej, master of the OOTD bliver jeg nok aldrig, men jeg synes alligevel, I skulle se billederne, for kjolen i centrum har jeg efterhånden vist frem et par gange. Den var nemlig en af mine delmålkjoler, som flere af jer var ret vilde med, og selvom jeg har kunnet passe den i noget tid, så har jeg endnu ikke haft en anledning
Indlægget er sponsoreret af Star Wars. Eller, vel teknisk set af Disney, men Star Wars lyder sejere.
Jeg synes generelt, der er en sær opfattelse af, at kvinder ikke kan være nørdede på samme måde, som mænd kan. Det er noget fis. Jeg har totalt mine øjeblikke: Jeg ser troligt Ringenes Herre hver jul, når de igen-igen vises i fjernsynet. Jeg har tilbragt usandsynligt mange aftenener