1. Jeg tog til Randers i går, fordi jeg i dag skulle til babyshower for en af mine bedste veninder. Så går det virkelig op for en, hvor pinligt meget blogger, man er. Når det er umådeligt svært at holde sin placering hemmelig i 16 timer.
2. Jeg lavede i øvrigt nogle enormt lyserøde cupcakes, som smagte virkelig godt, men så knap så godt ud. Hvordan kan de der Youtube-mennesker gøre
…Hvorfor så mange kandidater på valgplakerterne ligner nogen på max 15?
…Hvornår skumjulemændene blev så dyre. Kostede de ikke kun en 10’er da de kom i butikkerne første gang?
…Hvem i alverden designede den her og tænkte, at den var monstersej og ikke temmelig creepy på sexdukke-måden? (reklamelink)
Det er tid til at kigge på resultaterne af den bucket list, jeg lavede sammen med Karoline, inden jeg tog af sted. Jeg har faktisk klaret mig tæt på elendigt, men det er, hvad der kan ske. Realiteten er ofte noget anderledes end ens forestilling af, hvordan det vil være. 😀
1) Knald en amerikaner
Nope. Da det kom til stykket, havde jeg slet ikke lysten eller overskuddet til at kaste mig ud
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes ganske anonymt lige her. Hit me! (Med hemmeligheder, ikke knytnæver). 😀
Indlægget er sponsoreret af Ellos.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så bange for alting praktisk, når det kommer til tøj og sko. Måske er det, fordi min mor altid var insisterende på netop praktikken, da jeg var barn, og jeg bare gerne ville have de fine glimmersko (læs: Buffalo), uanset hvor lidt sålen kunne bøje sig. Måske er det, fordi jeg omkring teenageårene blev så uhyggeligt
Jeg var overbevist om, at jeg havde givet mig selv nok “komme ovenpå igen”-tid, efter jeg kom hjem. Man trænger til en ferie efter en ferie, det ved alle. Men ja. Not so much. Og så hjalp det selvfølgelig heller ikke, at min krop lige kastede håndklædet i ringen et par dage. Jeg er så småt kommet op til overfladen igen, men heller ikke mere end det. Jeg har ikke besvaret
Det her viste sig at være en noget mere nostalgisk oplevelse, end jeg havde regnet med. Teenagere har en helt unik tankegang og en fremragende evne til at have absolut ingen og samtidig alt for høj selvtillid! 😀 Egne bidrag kan stadig indsendes lige her.
Jeg var 13 år gammel, da vi i en EDB-time (for det hed det dengang) blev sat til at fremstille vores allerførste emailadresse. Selve emailen var ikke så pinlig – det var faktisk værre med adgangskoden, som jeg den dag i dag stadig bruger trofast. Men andre var ikke helt så heldige, som et par stykker bemærkede, da jeg bad om forslag til næste WTF-emne, så nu prøver
1. Jeg er hjemme hos Frank igen. Han kan ikke helt beslutte sig for, om han er glad for at have mig hjemme eller vred, fordi jeg forlod ham, så han holder sig konsekvent 30 cm fra mig. Ikke længere væk, men hellere ikke tættere på.
2. Han virker i øvrigt til at være helt frisk og glad, og fordi min mor havde fået besked
Det hotel, jeg boede på mine første dage i Boston, var det første, jeg bookede, og jeg gik essentielt udelukkende efter at finde det billigste sted. Og det var et godt sted. Stort og lækkert værelse, søde folk, godt nærmiljø. Men det lå helt ad helvede til i forhold til at komme ind til det centrale Boston på egen hånd. Det var før, jeg hentede