Guys. Jeg har dårlige nyheder. Jeg har vendt og drejet situationen, siden de dårlige nyheder om mit kameras skæbne, og jeg har truffet den uundgåelige beslutning: Jeg er nødt til at købe et nyt. Man kan godt blogge uden et spejlrefleks,
Kjole 1, kjole 2, kjole 3, kjole 4.
Min mor kigger engang imellem opgivende på min garderobe og konstaterer, at jeg godt kunne bruge noget mere farve. Men det er ikke nemt. Vi er en generation af sort og bevæger os helst ikke længere væk end måske lidt navy eller en koksgrå. Men nu kommer foråret igen, og jeg får atter mod på print,
Jeg fik for noget tid siden en mail fra en læser, der efter et brud med en forholdsvis lav kæreste gerne ville til at kaste sig ud i det der med de høje hæle… Men hvordan? Hvor Søren skal man begynde, når man er vant til at gå efter sko, der sørger for, at ens fødder er plantet solidt på jorden og gerne vil slippe for at starte
Jeg har generelt et lidt ambivalent forhold til instagram. Jeg er tosset med hele snapshot-konceptet, men jeg synes ofte, det (lidt ligesom med blogs) forvandler sig til en konkurrence om, hvem der har det fedeste liv. Hvor billederne i virkeligheden er taget med spejlrefleks og senere importeret til telefonen, eller hvor alting er sirligt opstillet og kun i beige nuancer. Det er ikke så meget
Jeg var utroligt uinteressant i januar sidste år, må jeg nok erkende. Her er et udsnit af de få indlæg, jeg endnu er nogenlunde tilfreds med.
De Hvide Bude blev busted, og jeg morede mig uendeligt meget over at se familien Danmark blive chokeret over, at pæne og ordentlige mennesker også tager coke.
Det er vist ved at være noget tid siden, det blev moderne at lave magneter ud af sine instagram-billeder, men jeg har jo altså en tendens til at komme dryssende lidt efter alle de andre, så i forgårs landede min første ordre i postkassen. Farverne er ikke 100%, men tæt nok på, og desuden er prisen lav og produktet ellers glimrende, så jeg er
Jeg har negligeret blogsfæren groft de sidste par måneder, mens djævlen kendt som modul 4 har haft overtaget mit liv. Jeg skal lige finde tilbage i rytmen, kan jeg mærke. Ikke bare herinde, men også ude i det ganske blogland. I dag har jeg derfor holdt oprydning i min Bloglovin’, og der er røget nogle stykker. Mest dem, der ikke opdaterer så
Hvis man lavede statistik over al min neglelakbegejstring på bloggen, så ville en rum del af den handle om det engelske indie-mærke, A-England. De laver nogle af mine yndlingslakker i hele verden, og endelig, endelig, endelig har de fået en dansk forhandler! Hurra! Det er LuxBeauty,
Jeg er en ynkelig, ynkelig tryghedsnarkoman. Selv på områder så ligegyldige som shopping. Asos er den ultimative favorit, fordi de har alt, og det er nemt. Zalando er begyndt at snige sig ind på sidelinjen alene af den årsag, at de har gratisreturnering, og jeg er træt af at skulle betale en formue i porto til England, når en Asos-ordre ikke er succesfuld.
Jeg ved godt, I ser det her billede hvert år, men det er og bliver også et af mine yndlingsbilleder af jule-Frank!
Jeg er næsten (næsten blev der sagt!) lige så glad for at give gaver, som jeg er for at modtage dem, men det kan godt være lidt nedtur at være på SU i den forbindelse, fordi man ikke just svømmer i penge og derfor ikke kan forære