Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Skru op for den Bloglovin’!

Jeg har negligeret blogsfæren groft de sidste par måneder, mens djævlen kendt som modul 4 har haft overtaget mit liv. Jeg skal lige finde tilbage i rytmen, kan jeg mærke. Ikke bare herinde, men også ude i det ganske blogland. I dag har jeg derfor holdt oprydning i min Bloglovin’, og der er røget nogle stykker. Mest dem, der ikke opdaterer så tit, hvor jeg kigger på titlen og ikke rigtigt kan komme i tanke om, hvad det er for en blog, der gemmer sig bag. Jeg kan bedst lide at læse blogs, hvor jeg har en klar fornemmelse af bloggeren, og hvis man læser i det omfang, jeg gør, så bliver de knap så aktive blogs lidt anonyme i mængden.

Og det er så her, I kommer ind i billedet. Blogland er i evig udvikling, og det er frustrerende svært at holde sig opdateret på den front. Der skal nyt blod til i min samling, så sidder I derude og kender til en blog, I tænker, er lige i øjet til mig, så råb op! Har I selv en blog, så er det nu, I skal fyre op for den ondeste selvpromovering! Jeg prioriterer generelt personlighed over professionalisme og tekst over… alt andet. (Grammar nazis unite!) Når det gælder indhold, er jeg ret åben. Det eneste, jeg gerne holder mig fra, er trænings- og helseblogs (af åbenlyse årsager, ahem) og så bogblogs, fordi jeg simpelthen ikke har tid til at læse mere, end jeg gør i forvejen og derfor bare bliver bitter over at blive præsenteret for litterære mesterværker, jeg ikke kan kaste mig over.

Jeg laver sådan et indlæg her med jævne mellemrum, og det plejer altid at give pote (og spreder desuden lidt god blogkarma), så jeg krydser fingre for, at I har noget interessant at byde på! Bring it on, bitches! 😀

Kommentarer (63)

  • Jamen så skal du da kaste et blik på min blog, som er øh… Lidt af hvert 🙂 Den går under navnet Karriere, kærlighed og krøller og findes på http://www.krøllerier.dk.

    For at være ærlig så er der mest kærlighed og krøllerier. Lige pt. kærlighed til mad, bøger og min familie. Og så prøver jeg jævnligt (dagligt?) at opsummere dagen i hit og shit lister, da man ikke kan opdele dage i sort og hvidt, men lidt af begge dele 🙂 Og faktisk har jeg lavet et indlæg der hedder: Blogs jeg læser #1, hvor det er din blog jeg henviser til 🙂

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

  • Du skal da kigge indenfor hos mig 🙂
    Det er lidt en blandet landhandel men der er flest personlige indlæg omkring min tid med depression, hvad jeg har gjort for at komme videre, total ærlig omkring det og det at være mor til til to børn med 22 mdr imellem med en depression. Noget nyt derinde er outfit og indspiration indlæg 🙂
    Go go go 🙂

  • Okay, jeg kan da give det et skud, men med dit lunefulde væsen ved jeg ikke om det kan friste:
    http://www.bedremode.nu skriver jeg om Mode med en bæredygtig vinkel; alt fra øko bomuld til kjole-bytterier. Jeg udforsker hvad der menes med bæredygtigt og giver ugentlig tips til hvor man kan shoppe med mere omtanke for mennesker og miljø. Det lyder frelst, men det prøver jeg for alt i verden at gøre op med. Personlighed? Det håber jeg da, men det er ikke udelukkende et personligt space. Der er også billeder som jeg lægger arbejde i, håber ik det gør noget 😉
    God aften til alle derude.

  • Jeg går ud fra at du kender twinpeaks.dk? Hvis ikke, så skam dig! 😉
    Derudover så er jeg altså også blevet ret fan af http://samucha.eurowoman.dk/ – hun er altså cool og ærlig! (og har ordet i sin magt!)
    Hold dig langt væk fra min blog, da komma og afsnit virkelig ikke er min spidskompetence! Ord-diarre, hverdagspladder og drømme on the other hand….

  • Mig-mig-mig! Jeg skriver hverken om træning eller bøger, for det har jeg heller ikke tid til 😉 Det er længe siden, jeg har hørt fra dig i mit kommentarfelt, så er sgu i tvivl, om jeg er røget i svinget, og derfor føler jeg stærkt for at prikke til dig ;D

    Nå, men hvis jeg skal komme med et bedre bud, så kan jeg varmt anbefale http://www.fallinnaillove.com – jeg ved jo, du er til neglelak, og Paulina tager nogle fede billeder! Ja, der er ikke så meget ord-gejl i det, da hun jo er sådan en polsk type, men der er personlighed og god inspiration til neglerier 🙂

    Ellers er der http://www.kirlir.dk (jeg ved, du følger hende i forvejen, men hun fortjener at blive nævnt, i fald andre mangler noget godt) og http://www.altogingenting.dk 🙂

  • Jeg fik da lige kastet et blik på din blog og jeg vil bare lige komme med et lille forslag, intet negativt ;)…. Men jeg synes den er meget rodet og uoverskuelig…. Men, på den anden side også meget cool at den ikke ligner alle andre….. Måske du kunne sætte det lidt mere enkelt op?

    Mange hilsner Nikita (som helt sikkert vil kigge med i fremtiden) 🙂

  • Jeg er i gang med projekt “få Bloglovin' i bund” med over 300 ulæste indlæg… det har jeg aldrig haft før! Er der NÆSTEN 😉 (Mens jeg har haft for travlt til at læse, har dine indlæg dog været prioriteret alligevel – man skal vel have sit Miriam-fix 😉 )

    Jeg blogger selv på http://www.drengemor.dk, men morblogs… gider du egentlig det? Dem, jeg følger, som IKKE er morblogs, er: http://www.altogingenting.dk, http://www.venterpaavin.blogspot.dk og http://www.indsaetselvfancynavn.blogspot.dk.

    http://www.moriudlandet.com er dog et kig værd uanset hvad – ELSKER hendes fantastiske måde at beskrive livet i Dubai langt væk fra familie og venner på, og hendes pigers mix af dansk og engelsk er simpelthen så sødt og sjovt!

    http://www.mormedhjertet.dk er også virkelig unik med sine korte, men meget velskrevne og sigende indlæg. http://www.skalotte.dk er netop blevet mor, og bloggen er en velskrevet blanding af baby og alt muligt andet!

  • Jeg er glad for amarorama.dk. Hun skriver virkelig godt – og der er fede billeder til hendes historier 🙂
    Omveje.com er også rigtig god underholdning!

    Og så har jeg selv bloggen altogingenting.dk, som (sjovt nok) handler om lidt af hvert. Jeg har godt nok lige meldt mig ind i et fitnesscenter, men det bliver min blog dog ikke en træningsblog af 😉 Har tværtimod lige skrevet et indlæg med 20 gode råd, hvis man gerne vil være fitnessblogger – ret sjovt, hvis jeg må være så fri 😛

  • Miiiiiig 😀 jeg er endelig begyndt at blogge igen, efter en længere pause. Eftersom at sneglcille er blevet glad og lykkelig tænkte jeg, at der måtte være en (kommende) alenemor, der kunne tage over for hende :p ok, måske er det vi har mest tilfælles – at vi blev forladt af fædrene til vores børn – ellers er vi nok ret så forskellige, både i personlighed men også i skrivestil osv. Satser på at jeg snart kommer ud af min boble og skriver om andet end min tykke mave! 🙂

  • Uij, stik mig den kat i stedet for! Selvfølgelig slår den ikke Frank, men hallo, det er en killing – mangler seriøst sådan en sjat pelset nuttethed i mit liv <3 ^-^

  • Jeg tror desværre min blog måske er lidt for sukkersød og pæn i det (høhø lækker selvpromovering her) til dig men eftersom jeg er stor læser af din blog får du den lige smidt i hovedet alligevel :b Så kan du jo altid selv dømme min lidt polerede blog stil 😉 Min blog er http://highonsophie.dk/ og forresten high five for den lækre blogkarma i indlægget her!

  • Okay, min kommentar bliver væk, hver gang jeg skal kontrollere en adresse, så her kommer nogle gode ud fra hukommelsen (ikke prioriteret) 🙂
    Ohmygown.dk
    amarorama.dk
    Skalotte.dk
    Omveje.dk
    Tankeskrald.dk
    Bestofcilchen.dk
    Gulbilsortkat.dk
    Der er lidt forskel på, hvor tit de opdaterer og hvor nye/store de er, men de skriver alle dejligt og er søde piger med noget på <3

  • Du må gerne tjekke min blog: http://www.voresboble.dk

    Jeg ser mit blog lidt som et magasin, hvor jeg udgiver artikler, som jeg selv ville gide at læse i et blad – hvis det giver mening 😀 Og så skriver jeg jo bare som mig selv, en 22-årig, glad, forvirret og åben pige 🙂

  • Ha ha, du må da gerne tjekke min blog, men ved ikke om du ville finde den relevant for dig overhovedet. Jeg er jo sådan en træls type der planlægger al min mad, træner hver dag og egentlig godt kan li det. Til gengæld forsøger jeg at undgå alt frelst helsehysteri og tager gerne debatter om sundhed op hvor så mange synspunkter som muligt høres. Derudover har jeg altid mig selv og min historie med mig hvor min baggrund som hoftepatient med mange smerter måske giver mig et lidt dybere perspektiv på hele fitness/sundhedsræset. Eller, det bilder jeg mig i hvert fald ind 😉
    Kig forbi hvis du er til proteiner, tunge vægte og personlige tanker om sundhed: http://www.annawarrington.dk

    Og så er jeg freaking fucking vild med din humor herinde! 😀

  • superheltemor.dk – skriver enormt fængende! Hun har 4 børn, som kaldes Frk. Fantastisk, Krea-girl, Kagemesteren og superbaby. Hendes mand er Ninjaman. Hun er hjemmegående mor og hendes børn er vanvittigt sjove – og kønne! Børnene fortæller om mandagen om et tip – et såkaldt mandagstip – f.eks. Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden, Om hjemmelavede gaver eller Om makeup! Historien (føljeton) om hvordan hun og Ninjaman fandt hinanden, startede virksomhed, købte hus, lukkede virksomhed, fik børn osv. er virkelig fantastisk og så kommer der indimellem et indlæg om noget sjofelt – f.eks. en børnebog eller noget bestik. Lyder det mærkeligt? Det ER mærkeligt – på den absolut allerfedeste måde. Den herligste, herligste blog!

  • Jamen så skal alle da også være velkommen til at kigge forbi min lille bitte blog: http://pigepaatvaers.blogspot.dk
    Min blog er en personlig blog, der handler om mig og mit liv beskrevet med alle detaljer på det helt ærlige ingen-facader plan. Jeg er vildt dårlig til kommaer men til gengæld er jeg misbruger af paranteser og lidt for mange punktummer 🙂 Jeg er crazy cat lady og ville dø hvis jeg skulle undvære min lille mis, Figaro! Desuden har jeg også udgivet sider fra min dagbog i et halvt års tid nu og har det vildt sjovt over den yngre mig (jævnfør dit indlæg fra 12-årige Miriams liv forleden).

    Det er totalt ananas i egen juice og “se mig, se mig” at lave selv promovering – men det må man vel godt indimellem ha ha! og alle bloggere skal vel starte et sted. Jeg ser meget op til dig som blogger Miriam og er vild med den forskel du gør her i bloggerland!! Samtidig er det så fedt at du ikke er “for stor” til at sprede lidt blog-link-love – high five! <3

    Kan også anbefale: den sjoveste morblogger: http://nutidensmor.dk og søde Lullie: https://lifeoflullie.wordpress.com

    – Smil fra Pigepaatvaers

  • Jeg vil gerne læse med 🙂 Forstår desuden heller ikke det der I-må-aldrig-vide-hvem-A-er i Pretty Little Liars….. så afslør deeeeeeet dog!!! (men man kan jo ikke lade være med at sluge serien råt alligevel)

    – smil fra Pigepaatvaers

  • Wow, det var en kedelig affære. Næsten ren selvpromovering.

    Suk. Nogen gange ville jeg ønske jeg var en mand.

  • … og mig Nadia 😉 du følger også mig, hahaha… Nå men alle er velkomne hos mig også. På bb2605.blogspot.dk – og det handler mest om mig og alt muligt andet.

  • Jeg er enig med Nikita i, at bloggen virker ret uoverskuelig. Jeg er selv ret “følsom” overfor den slags, så jeg kommer umiddelbart ikke lige til at følge med med den nuværende opsætning, men et opdateret og mere enkelt layout ville klart være en fordel og evt. at man ikke skal klikke ind på de enkelte indlæg! 🙂

  • Så vil jeg lige reklamere for min nye blog – livogflugt.blogspot.dk

    Dog er jeg ikke forfærdelig godt til det med kommaer, men synes selv det er en hyggelig lille blog, om mit liv.

  • Først vil jeg gå til bekendelse – JA, JEG HAR EN BABY! Og blogger da også lidt om hende. Men mest bare om alt det kaos, der foregår i mit hoved. Og indrømmet – der fylder mit yngel langt fra 100% 😉
    Jeg blogger ikke så meget, som jeg gerne ville – men hvis jeg nu havde flere læsere (*lokke lokke*), kunne det være at prioriterede at skrive noget mere frem for vasketøjet og holde øje med hende der, der kom ud af mig i sommer.

    Apropos grammar nazi (sidder forresten og bliver helt svedt – hvad hvis der paradoksalt nok er fejl i det, jeg skriver her?!?! KRISE! Men anyway….) – mit seneste indlæg handler om typiske sprogfejl.

    Følg mig. Følg mig. Følg mig.

    … Var det solgt godt nok? 😀

  • Men det er jo ikke rigtigt… Der er nævnt ca 24 blogs (ja jeg har talt dem) som ikke er nævnt af bloggens ejermand.
    Er enig i, at der er mange der reklamerer for deres egen blog, men i kan jo bare vælge at tjekke nogen af de andre 24 ud 😉
    Pak det negative væk og smil <3

  • Hep hey, jeg har toooons af linklove kig gerne forbi:

    illustreretnavlebeskuelse.blogspot.dk
    skalotteloeg.dk
    musicismysecret.blogspot.com
    meowmeow.blogspot.com
    altogingenting.dk
    denpaeneoverflade.dk
    frknv.dk
    6400happimess.blogspot.com
    fyrstenogfruen.blogspot.com

    Åh, og mange mange flere. For satans, de er mange flinke folk derude. Og nårh ja – mig og Kit, er også ret flinke, inde på http://www.venterpaavin.blogspot.com 😀 Os må du også gerne besøge.

    – Anne

  • Hvis du ikke allerede kender hende, kan jeg anbefale http://casa-ginger.blogspot.dk/ Superdejlig kvinde. Bloggen handler om alt mellem himmel og jord; der er både sjove, tænksomme og alvorlige indlæg.

    Ellers kan du jo kigge forbi hos mig på http://www.thebigmeowski.blogspot.com Det handler om en blanding af mad, fotografi, katte og livet med kronisk sygdom. Den sidste tid har kattene dog fyldt en del, da vores ene kat desværre er ramt af kronisk mundbetændelse, så jeg har skrevet en del om vores kamp om at få ham rask igen.

  • Jeg vil helt sikkert anbefale girlsonfilm.dk, hvis man er lidt af en filmnørd. Virkelige seje damer der anmelder og skriver om film og tv. Bloggen er ikke så wordy, men det kan også være et dejligt afbræk, hvis man bare trænger til en god film anbefaling. 🙂

  • Arh, I to negative hoveder. Når jeg decideret opfordrer til selvpromovering i et indlæg, så kan man altså ikke rigtigt tillade sig at klandre folk for at benytte sig af det. Det er bragende svært for nye og mindre blogs at blive opdaget, og dette indlæg er netop beregnet til, at folk kan få øjnene op for lidt nyt. Uanset om det kommer fra bloggeren selv eller en begejstret læser.

  • Alle bliver taget imod med kyshånd ovre hos mig på http://www.sannenoerbjerg.dk, hvor der både er “polerede” modeindlæg (da det er min store interesse) og anderledes indlæg, hvor jeg kan få alt mit mundlort og underlige tanker ud. Blandt andet med indlæg som “bloglands besættelser” og “guilty pleasures”.
    Udover at pudse min egen glorie nyder jeg selv at følge Sofiescloset.dk, Tinderslut og Like Black 🙂

  • Jeg synes, du bør kigge lidt med over hos mig! Jeg er lige flyttet til Norge, så det er bl.a. dette bloggen handler om lige pt. En personlig blog, hvor jeg har skrevet lidt om hundebæ, orange hår og den slags pladder. Er ikke så god på det der selvpromoveringsområde…

  • Øv, alle de blogs jeg følger fast er allerede nævnt. Har jo egentlig også tyvstjålet en del af dem herfra siden. Men jeg vil gerne lige fremhæve Amarorama.dk, fordi jeg har fulgt hende længst og fordi hun kører på højtryk lige nu med historien om “Gakkeren”. Jeg er blevet afhængig og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv når den slutter.

    Jeg har selv for nylig bagt en lille blog. Den er anonym og jeg håber at den bliver rigtig god. Indtil videre er den bare ny.

    smilellerdø.dk

    P.S. Jeg øver mig på komma.

  • Nogle af mine yndlings-blogs:
    http://www.cakewrecks.com/ – alt for sjove og flotte kager!!! Bare griner'n
    http://venterpaavin.blogspot.dk/ – sjove tøser der lever livet!
    http://denlillesorte.org/ – små og store tanker om hverdagen – bare hyggeligt…
    http://twindragonflydesigns.blogspot.dk/ – DIY og gode ideér
    http://jennamarblesblog.com/ – ÅH skal ses – kan ikke beskrives….
    http://paperbackcastles.blogspot.dk/ – BØGER!!
    http://www.valdefar.dk/p/main.html – Satire så det drypper!
    http://pintester.com/ – hun tester pins fra pinterest…. what's not to love?!? 🙂

    Det var lidt af dem jeg følger… God fornøjelse…
    og så da også lige min egen: http://pennnylane.blogspot.dk/

  • Jeg er bestemt ikke for fin til lidt skamløs selvpromovering. Sitet har kun et par dage på bagen, http://www.semigfar.dk er adressen, og der vil blive tegnet ting.
    Lige nu er der kun en lille håndfuld indlæg, til gengæld er der x antal headers med søde dyr, som skifter en gang imellem, når man opdaterer. Den har jeg brugt hele dagen på at klikke på. Det er derfor, der ikke er så mange indlæg endnu.

    http://semigfar.dk

  • Jeg er generelt også mest til blogs med et lækkert sprog, og i den kategori kan jeg virkelig anbefale omveje.com og nomdemie.wordpress.com, men der følger du sikkert allerede med. Hvis det skal være lidt hyggeligt, er jeg rigtig glad for søstrene Anne og Kit fra Aalborg, der har den hyggeligste hverdagsblog på venterpaavin.blogspot.dk. Jeg har også selv en blog, men den er vist før blevet vejet og fundet for let af dig, og det er selvfølgelig helt i orden.

    PS. 'Litterære mesterværker.' 😉

  • Nej nej, røget er jeg ikke, men som sagt betyder eksamen, at jeg ikke har haft tid til at læse blogs, plus der er jo kommet baby til, og børne-indlæg hopper jeg generelt over. 🙂

  • Din blog er noget så fin, men måske en smule mere æstetisk anlagt end jeg det, jeg foretrækker. 🙂

    PS: Fordømte engelsktalende hovede! Hermed rettet. 😉

  • Jeg er ret enig i, at Anne og Kit er ret flinke. Følger jer på instagram (og tror faktisk også I følger mig :D), og nu fandt jeg jer sørme inde på bloglovin'. Følger nu og griner! Tak, I er sgu lækre.

  • Jeg ved ikke om du kender denne blog, men jeg synes den er god. Alvorlig og halvdeprimerende. Men på den fede måde. skyggesind.blogspot.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.