Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #164

1. Brugte så lang tid på at finde ud af, om jeg ville have de her sko med eller uden peep-toe, at de nu begge er udsolgt. Verdammt!

2. Var til eksamen i dag. Jeg plejer at cykle ud på KUA, men da jeg var kommet 20 meter, var jeg allerede foruroligende tæt på at have pandaøjne grundet heftigt regnvejr, så jeg skiftede over til det offentlige. Det var imidlertid undsluppet min hukommelse, hvor lang tid den slags tager, så jeg nåede op på KUA kl. 9.47 – kun lige i tide til at ønske min holdkammerat, der skulle op 9.50, held og lykke.

3. …Troede jeg. Det viste sig så, at de havde lavet om på skemaet, og det var mig, der skulle op 9.50. Panik! Holy shitballs, jeg var vitterligt tre minutter fra at skulle tage de sidste to måneders eksamenshelvede om igen. (Det gik i øvrigt fint. Heldigvis.)

4. Frank er især begejstret for, at det er slut med det der eksamen nu, tror jeg. Min mundtlige i dag startede nemlig med et oplæg fra min side, hvilket betyder, at jeg den sidste uges tid har jagtet katten rundt i min lejlighed for at få ham til at agere publikum. Han ved efterhånden lige så meget om victoriansk feminisme som mig.

5. Veninde sådan lidt casual under bifdate: “Jeg flytter i øvrigt til Berlin d. 1. februar.”

6. Min første, meget støttende, indskydelse: “Men du taler jo herredårligt tysk!”

7. Jeg har glemt min skraber og min ansigtsvask hjemme hos mine forældre. (Det er ved at være et fast ritual.) Havde tænkt, at jeg da sagtens kunne undvære dem, indtil de kommer til København næste weekend, men der er helt ærligt begyndt at gå temmelig meget huleboer i mit look.

8. Muntrer mig selv op med, at der jo heldigvis ikke er nogen, der skal se mig nøgen, indtil jeg kommer i tanke om, at det egentlig ikke er så opmuntrende.

9. Kører Criminal Minds-maraton for tiden. Det er en virkelig fantastisk serie, hvis man ser bort fra det faktum, at den får én til at mistænke alle for at være seriemordere.

10. Der ligger omtrent 29 par strømpebukser i mit skab, og hvert eneste par er løbet. Hvordan kan vi sende en mand til månen, men stadig ikke lave strømpebukser, der reelt kan holde til at blive gået med?!

Kommentarer (34)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.